Det er jo snart valentinesdag. Det fik mig til at taenke lidt over single life... det er jo fedt at vaere single. Jeg mener, vi behoever jo ikke at taenke paa, hvad vi skal lave til aftensmad... vi behoever ikke at tjekke om toiletsaedet er oppe... vi kan rejse, hvor vi vil... vi kan se den mest toesede film og tude saa mascaren loeber ud til alle verdens hjoerner, uden at skulle bekymrer os om hankoensvaesener tror, vi er fra planet mars...eller venus. Listen er lang (og selvfoelgelig gaelder det ogsaa for singlemaend). Dog opdager maend generelt ikke, hvis det er valentinesdag.... ogsaa selvom cupid stak en kaempe
pil, lige hvor det goer mest ondt. Harsh words, but it is true! Paa den anden side, hvis man er i et forhold, saa skal man bekymre sig om, han mon vil huske, det er valentinesdag og hvis han ikke gjorde, saa kan man jo laese for meget ind i det og blive skoer af det. Saa er der forventningerne og skuffelsen...hvis gaven ikke lige var det, man havde haabet. Man faar jo egentlig ikke noget ud af at fejre dagen, bortset fra butikkerne, som proever at faa lidt ekstra i kassen. Konklusion, yep jeg er maaske en gammel gnaven tante, som har buret cupid inde i aar og kun lige har givet ham lidt vand og muggent broed, men han skal nok overleve.

Pointen er, hvis du er single den 14. Februar..toer taarerne vaek, pust naesen...sammel single veninderne, gaa i byen og faa DJen til at spille Beyonce's "All you single ladies"... og dans til den lyse morgen :). Godnat!