Hvor er de altså bare bedårende, de små grise. 8 stk. Nogle er broget, andre næsten helt sorte. Og der er allerede masser af liv i dem. De fiser rundt, men ikke længere væk, end de kan være i tryghed ved mor i løbet af et spiltsekund.
Desværre er der forskel på f.eks. hundehvalpe og grise, i forhold til at kæle med dem. Små hvalpe kan klynke en smule, men man kan sagtens tage dem op. Herved lærer de hurtigt, man er en de kan stole på.
Grise skriger, og de skriger højt, mens de sparker og spræller på livet løs. Møffe siger ikke ret meget til det, vi må gerne være derinde, og komme i nærheden af dem, men det er altså ikke sjovt, når de skriger så forfærdelig højt!
Men jeg skal nok få dem gjort tamme.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.