Ok, argh, nej, måske, uhm, det kan vist ikke helt passe.
Jeg er muligvis gravid…eller testen siger at jeg er! Er sikker på at der er sket en fejl. Så hurtigt kan det da ikke gå. Men da min ellers rimelige regelmæssige menstruation nu er to dage forsinket tog jeg en test i morges. Resultatet var to fine streger. Den ene lidt mere tydelig end den anden, hvilket selvfølgelig sætter alle mulige tanker i gang, selvom den burde kunne være nok så utydelig og alligevel blive til et barn. Og at det føles som om menstruationen er lige på trapperne, gør det selvfølgelig ikke mere virkeligt. Og jeg har ikke et eneste symptom. Jeg har ingen ømme bryster, ingen kvalme, ingen konstante tisseture, jeg er ikke træt, har ikke hovedpine og alt i alt har jeg det som jeg plejer.

Jeg er slet ikke ramt af den lykkefølelse, som jeg måske regnede med. Jeg har måske lettere til smil i dag (men vejret er jo også skønt), men det er såååå uvirkeligt. Jeg er til dels også fuld af rædsel for at den mærkelige rumsteren i maven pludselig bliver til en ulykkesalig menstruation. Hvordan kan sådan en lille hvid plastikdims kunne fortælle mig om jeg skal være mor? Nej, nej, der må være sket en fejl…

Og hvordan skal jeg fortælle det til den kommende far, når jeg selv tvivler? Hans første spørgsmål vil sikkert være: er du sikker? Og hvad svarer jeg så? Har lyst til at få lægens uigenkaldelige bekræftelse inden, men det er jo også umuligt. Jeg er jo ved at sprænges.

Han har lige haft ringet. Han har fri i dag. Aftalte at jeg tog tidligt fri for at spise frokost sammen. Glæder mig og frygter det. At sige det højt til ham gør det virkeligt, og der er stadig så mange ubekendte faktorer der spiller ind. Ordene ”du skal være far” er så endegyldige. Og i dag forandrer jeg hans liv for altid. Det er så uvirkeligt!

Har næsten ikke lyst til at trykke ”Forsæt oprettelse af tekst”. Tænk hvis jeg tager fejl?
r.