I mit barndomshjem startede julen rigtig, når der lillejuleaften skulle pyntes juletræ. Træet blev hentet ind i vores lille stue om eftermiddagen, og om aftenen, efter vi børn var kommet i seng, skulle far pynte det.
Efterhånden som vi blev større, foregik der den aften en kamp om hvem af os tre børn, der kunne holde sig vågen længst.
Vi havde nemlig fundet ud af, at var man vågen, når træet skulle pyntes, var chancen der for at man fik lov til at hjælpe med julepynten. Jeg var den ældste, og den mest snu, så jeg fandt hurtigt ud af at fortælle historier til mine søskende, med det resultat at de ret hurtigt faldt i søvn. Der gik en del år, inden de fandt ud af hvorfor jeg gerne ville fortælle historier netop denne aften.
Når de sov, stod jeg op, og klagede over jeg ikke kunne sove, og fik så lov til at hjælpe med træet.
Julemorgen var der en lidt større gave i vores sko.
Vores juleaften blev altid holdt hos vores bedsteforældre, sammen med hele mors familie. Men inden, om eftermiddagen, skulle der soves middagssøvn. Ingen af os kunne sove, og vi hadede det, men der var ingen kære mor.
Sidst på eftermiddagen, fik vi vores fineste tøj på, gaverne blev pakket sammen, og der var mange, for familien var stor. Alle vi børn fik små gaver af onkler og mostre o.s.v.
Far havde altid sin cykel med, så vi børn skiftedes til at sidde på "stangen", og ellers var cyklen pakket med ting og sager.
Julemiddagen var risengrød med mandel i (jeg kunne ikke lide risengrød med klumper), så jeg opnåede aldrig mandelgaven. Så var bunden lagt for de flestes vedkommende, og flæskestegen og anden kom på bordet. Og det var anderledes dengang, for vi fik kun and den ene gang om året.
Når vi børn var færdige med at spise, blev der en plagen om vi snart skulle danse om juletræ. Det var efterhånden næsten umuligt at vente på julegaverne, men nej der skulle først vaskes op, og det kunne tage lang tid, for de voksne havde en masse de skulle snakke om.
Men endelig blev det tid til at tænde træet, de fleste julesalmer blev sunget, og til slut en tur gennem alle rum, til Nu er det jul igen......
Så kom højdepunktet, julegaverne.
En af de gaver jeg husker bedst, var et smykkeskrin med en en-krone i,jeg følte mig så rig, at der ingen ende var. I løbet af få minutter var der et bjerg af papir og bånd, som vi sorterede i bagefter, for det kunne jo bruges til meget efter jul, og det var ikke noget vi ejede i hverdagen.
Senere var der slik, frugt og kaffe, og mens vi børn legede med vores julegaver, slappede de voksne af. Nu var spændingen udløst, og vi var dødtrætte. Vi blev efterhånden 26 familiemedlemmer de juleaftener, så der er mange dejlige minder.