..Han er den mest fantastiske person jeg kender.. Uanset hvor himmelhøjt jeg er oppe, kan han snakke ro i mig, også ved at snakke om alt muligt der er i grunden kunne være lige meget.. såsom takes.. osv..

Ringede til ham fordi jeg havde brug for at høre hans stemme, og pludselig var den halve time gået, og jeg blev træt..

Fortalte ham om min nylige erkendelse - at mine hosteanfald, som jeg også har haft overfor ham - sandsynligvis skyldes angst.. Fortalte hvordan jeg havde gættet mig ud af situationen med soldaten - hvordan jeg havde fået angst til at passe ind der - hvilket gjorde ham eftertænksom. For da han var i USA, havde jeg også hostet. Overfor ham. Han spurgte til, om jeg kunne kæde noget til de anfald. Svarede med det samme, for vidste godt hvorfor jeg hostede dengang. Usikkerhed, og frygt for at miste ham igen.. Der var stilhed lidt.. Han var tydeligvis rørt da han sagde, at han lige nu ville gøre alt for at kunne give mig et knus.. Han havde tænkt på mig forleden, da han var til samtale angående sin dårlige selvtillid, og han havde fortalt sin mentor om mig. Jeg har tilsyneladende spillet en større rolle for ham, end jeg har været klar over hidtil - simpelthen ved at dukke op i hans liv på en ganske bestemt tidspunkt og efterfølgende nægte at forsvinde ud i skyggerne og forglemslen igen..

Jeg kan ikke forklare hvad der er mellem os - men et eksempel fra i aften kan være den første sms jeg sendte til ham - i samme nu jeg sendte - tikkede en sms ind fra ham.. What are the chances?

Jeg kan ikke altid afgøre hvad jeg synes er det smukkeste, venskab eller kærlighed?

Når jeg engang møder en mand, håber jeg derfor at de to værdier er forenelige, for det ville virkelig give et fedt liv!

Se mig i øjnene!!

F