Jeg ved ikke hvor jeg skal starte... Jeg er lidt forvirret over det her, men trænger til at få det ud.
Han er taget på højskole. Langt væk. Og kommer ikke hjem den første måned. Hvordan skal vi klare dén? Det gad jeg godt vide. Vi har aldrig været væk fra hinanden længere tid end et par uger, og det synes jeg var forfærdeligt i sig selv - men en hel måned? Det er lang tid..

Desuden synes jeg han virker underlig nok vi snakker sammen. Som om der er noget galt på en eller anden måde. Jeg ved ikke om det bare er fordi, han ikke rigtig kan være sig selv når han er et sted med så mange mennesker og han lige er startet, eller fordi han tvivler på os to? Tvivler han lige så meget som jeg er begyndt at tvivle?

Åha jeg vil jo bare SÅ gerne få det til at fungere. Jeg vil ham jo så gerne, og jeg er så glad for ham! Og det ved jeg også han er for mig. Men om vi kan klare det her halve år på højskolen ved jeg ikke. Måske møder han en pige deroppe, som han forelsker sig i? Måske glemmer han alt om mig?
Eller måske går det? Det hjælper ikke med alle de her negative tanker. Det KAN jo være! Måske gør det os bare stærkere, og måske skal vi bare lige vende os til denne her nye hverdag uden hinanden i nærheden. Jeg vil i hvert fald se tiden godt og grundigt an! Når han kommer hjem om nogle weekender kan vi se om det fungere lige så godt mellem os, som det plejer.

Åh bare det går, bare det går.