Hey dagbog, - jeg smiler stadig ved tanken om, at jeg har ændret en intilligent jøde's instilling på gode gerninger. På min færd igennem nettet, træf jeg jo en jøde fra england...der mente at gode gerninger var gode i sig selv..selv om han gjorde dem for at føle sig vel tilpads, og for at score point for gud. Da jeg jo har læst kant og løgstrup, diskuterede jeg det med ham..hvor mit standpunt var, at gode gerninger ikke var ultimative gode gerninger, hvis man gjorde dem for sin egen skyld. Han tænkte over det i nogle dage, og kom tilbage til mig og gav mig ret :) denne intilligente mand, troede,..havde JEG en slags indflydelse på :) jeg, der jo blot er en nar...så kan man diskutere om vi mennesker nogen sinde gør ultimative gode gerninger..jeg tror det..dem der kan tilside sætte sig selv og sit ego..og hjælpe andre i nød..for blot at forsvinde bagefter, at blive en del af mængden..som et spøgelse...der ikke bagefter rækker en regning ud..eller gør det fordi han eller hun mener sig tættere på himlen ved det.