4 måneder og 9 dage uden et ord og så.. ringer han pludeselig?
Jeg er så forvirret som man kan blive over det. Men samtidig også glad.
Glad fordi jeg ved han lever og fordi det var ham der kontaktede mig og ikke omvendt.

Troede jeg ville være tilbage hvor jeg startede hvis jeg hørte hans stemme, men er overraskede ovenpå.
Kunne mærke at jeg stadig har følelser i klemme. Kunne mærke alt i mit indre vende vrangen ud, da han sagde "det er mig". Kunne mærke at trods det at jeg stadig er ked af det, er noget af det vendt til vrede, men ikke det hele. En lille del af mig elsker ham endnu, men ikke nok.

En sød en skrev til mig den anden dag at det bliver bedre, bid for bid for bid- og jeg kan kun give hende ret.
Det hjalp at høre fra en der ikke er tæt på, som kun har læst om det.

Mine tanker går stadig til dig hver evig eneste dag- det vil de stadig gøre i lang tid endnu

Jeg ville have gjort alt for dig