Så gik den ikke længere. Det mest vidunderlige forhold jeg nogensinde har haft, er slut. Og jeg er fuldstændig knust.
Han kom igår. Inden da skrev han en meget mærkelig besked, og et eller andet sted vidste jeg godt, hvad klokken havde slået.
Han kom - og græd. Og så slog han op. Hans begrundelse var mærkelig. Han glædede sig ikke længere til at komme ud til mig, og han elskede mig ikke. Men... Måske ville han fortryde det om en måned, hvis han fandt ud af, at han ikke ville have andre end mig. Og han sagde, at jeg ikke havde gjort noget forkert, men at det var ham.
Jeg er så ked af det.. Og forvirret. Jeg håber at han fortryder. Et eller andet sted. Men på den anden side er det måske heller ikke værd, at komme sammen med en, der ikke elsker en? MEn elsker jeg ham? Det er da ikke et krav efter 7 måneder, er det? Forhelvede man, hvor jeg savner ham.
Det gør så ondt.