Jeg er træt. Som i virkelig mega meget træt. Men jeg kan ikke sove. Sover i det hele taget ikke meget for tiden. Er efterhånden blevet så stor, at ingen stilling er behagelig mere. Hverken liggende, stående eller siddende. Det er så belastende. Har været ude og købe ny seng i håb om, at det kunne hjælpe (nå ja og så fordi denne her er knækket sammen i kærestens side og det kun er et spørgsmål om tiden inden den helt bukker under). Tisser hele tiden. Tisser mindst 7 gange i løbet af en nat, det er ikke løgn og ofte er det det mere. Det kan godt være flere gange i træk. Altså lige når man har lagt sig ned i sengen, fundet en stilling man tror, man kan holde til, så brænder det nærmest i blæren for at komme ud på toilettet igen. Man ved der stort set intet er deri, for man har lige været der en måske to gange. Men alligevel ved man også, at man får da slet intet ro, før man går derud. Så det gør man – igen igen… Det er belastende…
Min lænd gør ondt. Har en følelse af at jeg har lys til at løbe sådan ca. 10 km bare for at bruge kroppen og for at få noget mere ”håndgribeligt” at have ondt af og i. Men det går jo heller ikke..
Ja ja – men du har jo selv valgt at blive gravid.. Jo vist – jeg ville da sådan set heller ikke bytte for noget i hele verden. Det kan godt bare blive lidt hårdt. Kvalme og opkast om morgnen, ingen søvn, kvalme i løbet af dagen, ingen energi, ømme fødder, øm lænd, besværligt at komme omkring – ja, man sgu godt have lidt ondt af sig selv, bare i ny og næ.
Der er kun 11 uger tilbage, Hemo. Kun 11 uger…
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
træt...uendelig træt... er publiceret
14/09-2007 22:11 af
hemo.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.