Fik indlogeret den unge mand i går. Samlede reol, kommode og tilsluttede fjernsynet. Havde lagt hans tøj i skufferne, så det var af vejen med det samme. Opgav at hænge lampe op pga. værelses indretning og skråvæg, så de ville finde en til låns i første omgang.
Har en rigtig god fornemmelse for stedet og håber inderlig at den holder stik. Her til oktober er det 2 år siden at det blev besluttet at han skulle flytte fra gården, og tiden før og faktisk indtil nu har været turbulent for den unge mand. Havde jeg bare vist – sååå – ja hva så. Jeg ved meget mere end dag. F. eks vedr. hans dom og de muligheder som muligvis kunne have afhjulpet flere problemstillinger.
André´s barndomsven som også bor på stedet - var meget snaksaglig. Han fortalte at ” for ham ” var det et rigtig godt sted at være, og han var meget glad for det. Synes nu at de 3 første månedens ” karantæne ” var hårde, men derefter rart. Han lovede at være der for André hvis han havde brug for det, og det synes jeg er flot af ham.
Man kunne mærke at der var en rigtig god kemi imellem personalet og beboerne. De var alle smilende og imødekommende. Aldersmæssig er beboerne fra 18 – 53 år, men det synes nu ikke at være et problem.
Skal skifte tilsynsførere pga. nuværende ikke kan/må have 2 kasketter, og det er også okay. Kender ham som han rimelig sikker skal have, og han er flink nok. Har en lille høne at plukke med ham, men ikke noget som vil for betydning for fremtidig samarbejde.

Det har været hårdt på det sidste. Specielt de sidste 3-4 dage har jeg været pirrelig og tæt på at eksplodere flere gange. Det har også givet udslag i urimeligheder over for Claus – hvilket jeg er led og ked af. Jeg har brugt min stædighed og vilje til at komme igennem og få det sidste på plads. Har flere gange måtte bide tænderne sammen for ikke at kollapse og falde grædende sammen – hvilket jeg virkelig har haft lyst til. Bare kravle hen i et hjørne, krybe sammen som en forskræmt hund og lade tingene gå sin gang – MEN DET GØR JEG JO IKKE - NÅ !
Oveni har der været problemstillingerne omkring min far, som jeg har svært ved at lægge fra mig og som stikker mig dybt i hjertet.

Jeg har sygemeldt mig for at kunne komme rimelig igennem den sidste uge. Hvis jeg også skulle have passet mit arbejde, så var jeg kollapset. Det er godt at jeg har en ihærdig og dygtig medarbejder, som kan klare skærende for mig ;-)
Han er sammen med teenageren kørt til Sjælland i dag. Tror at han dels havde lidt brug for at få lidt luft, og så havde teenageren brug for at se hans bedstefar. Hans mor havde ellers lovet drengene et besøg derovre, men som sædvanlig ( og ikke overraskende ) kunne det lige pludselig ikke lade sig gøre.
De har valgt at give svigerfar en ballonudvidelse og før det er overstået kommer han ikke hjem. Samtidig skal han resten af livet have piller til at holde hans genbetingede høje kolesterol nede. Er ikke i tvivl om at han nok skal klare det – han er, som hans søn - en klippe som ikke lader sprænge. Et par stejle kameler de 2 og heldigvis for det.

Ringer og ” raskmelder ” mig i dag. Har det lidt dårlig med sygemeldingen, men hellere en løgnagtig influenza, end en psykiskbetinget nedtur som kunne koste en længere sygemelding.