Drømme:
Åh nej! Jeg har dem stadig! Disse, 'wow jeg ejer en slikbutik og må æde lige så meget jeg vil' drømme man også havde som barn. Dog var denne en lille smule anderledes.
Jeg var på universitetet. Der var en forelæsning, og jeg kom som en af de sidste, og fik havde derfor svært ved at finde en plads. Jeg sad ved siden af.. ved det ikke helt, men var lidt utilfreds med det. I pausen da jeg fandt min mad frem, havde jeg kun slatne gulerødder!! Men så pegede Crazy Girl op til nogle andre, og jeg fik snoet mig 30 rækker op i kæmpe-audiatoriet og der sad kollegia med hendes studiegruppe. Det var super hyggeligt deroppe, og en professor som sad ved et cafebord lidt væk, blev ved med at sende skåle med kage over til os. Så gik jeg lidt længere op, hen ad en gang og der i et køkken/opholds-agtigt rum med sofaer sad nogle andre fra holdet. Rummet var fyldt med kransekage, det var så vildt! Der var også en espressomaskine og en juicer (men den lavede kun gulerodsjuice af gamle gulerødder) Det var Mi fra mit holds tur til at tage noget med, og jeg nåede lige at tænke, at det ville jeg slet ikke have råd til, før jeg gav mig til at undersøge kransekagen. Der var et flot overflødighedshorn, men det spiste man, af en eller anden grund ikke. I stedet spiste man stykker, der var brækket af et andet, og der var fade med der over alt! Der var utrolig meget glasur på, jeg tænkte at jeg helt sikkert ville få halsbrand ved første bid, og efter at have undersøgt et par stykker, bekræftede de andre, at der ikke var noget med nougat indeni. Det føltes som om, at det hele var lavet for min skyld, og det var super lækkert, selv om det var lidt tørt, for meget glasur og ingen nougat.
Jeg er så på mit værelse, som er i samme bygning som audiatoriet. Faktisk hænger det sådan sammen, at audiatoriet fortsætter op og op og op og op. Helt til toppen af denne luksus skyskraber. Gangene er beklædt med sort marmor, og der der guld lysestager og udsmykning. Mit værelse er stilfuldt, og pludselig ser jeg at der hænger et stort stykke flot sort stof med sølvmønster på en bøjle. Det er ligesom om at det er lavet af silke, men det er også meget skrøbeligt, som papir. Jeg går ned igen, nu i selskab med Fug, og hun snakker om at hendes veninde L venter på noget særligt stof hun købte da hun var på New Zealand. Det er selvfølgelig det stof der hang på mit værelse, indser jeg! Og vi snakker om, at det egentlig er logisk nok, da jeg jo har overtaget Ls gamle værelse!
Et glimt af en anden drøm: Jeg møder en dame, som spørger til mine efternavne og jeg siger mit og så et andet jeg også har: Madsen (hvilket jeg ikke har i virkeligheden) Og hun ser forundret og imponeret på mig og udbryder; så må du være i familie med Svend Åge Madsen. Jeg synes ikke det er så vildt, men hun har ret (i drømmen) for det har min mormor faktisk sagt en gang.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
kageaudiatorie der strækker sig til himlen er publiceret
23/07-2007 11:57 af
mejsen.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.