Spørger mig selv hvordan kan det være at man altid husker de barske ting de grimme og modbydelige ting.
Min datter kom .Mor hvor ligger min dåbsattest skal bruge den om to timer skal til køreprøve.
Ja den ligger vel mellem alle de andre papirer du har i din mappe. Mappen blev rodet igennem to tre fire gange nej ingen dåbsattest Nå har sådan en dejlig fyld på kommode i gangen, så må den ligge der mellem alle andre kvitteringer
så på hovedet i kommoden, den ene skuffe efter den anden blev gennemrodet. Kikkede på hende er du født Ja sagde hun for her ligger det mærke jeg havde om armen, at tænke sig det kunne hun få over hendes lille hånd dengang. AK ja tiden går 18 år og i ungdommens vår.
Roder videre for findes skal den forb.... dåbsattest.
Lige pludselig ligger der en pose foran mig jeg ikke har set i mange år. skynder mig at tage den og sige der er den ikke i.
Leder videre og opgiver til sidst telefonen ringer kørelærer er i den anden ende Skal man have dåbsattest med eller er det nok med passet.
Pyha hun kunne godt klare sig med passet.
Så nu Kører min "lille" store pige ude i trafikken og skal bestå endnu en prøve. Hun ved ikke at den pose som jeg tog var meget af vores fortid i billeder.
For første gang i mange år rakte jeg hænderne ned i posen og halede billeder frem fra en svunden tid. En tid man helst
ikke vil mindes men som mange gange kører i tankerne.
En tid som var så barsk at man ikke ønsker det for selv sin værste fjende.
Sidder og kikker på en mand der er så flot som en fotomodel
Nej hvor var han dog grim en tom skald uden indhold.
En mand hvis straf blev to år på psykiatrisk afdeling
så var hans straf overstået.
Vi os han misbrugte fik en dom der sagde livstid
Lægger billedet tilbage det giver mig ingen fred men lægger det sådan at ingen andre får fingre i det.
Det er nok at jeg var på Mindernes Sti.
Nu er det fremtiden det gælder og krydser fingre for at min
"lille " pige består det har hun fortjent
AgA