Torsdag 29. marts 2007 Indlagt

Jeg var træt og havde ondt, da jeg vågnede, men det lykkedes mig at få luftet Steffi, men så gav jeg også op og lagde mig indtil Else kom over med morgenmad og kaffe. Så kravlede jeg op af sengen og gjorde mig klart til taxaen skulle komme og køre mig på sygehuset. Men da jeg sad der og ventede, ringede telefonen, det var en ude fra sygehuset, der ville vide om jeg havde en tid klokken 12, og det havde jeg jo. Jamen der var ikke sat tid af til mig, om vi ikke kunne udskyde det, men jeg forklarede hende hvor dårligt jeg havde det og at jeg ville ud og snakke med en læge i dag. Okay, sagde hun, så kom, vi må putte dig ind et eller andet sted. Og kort tid efter kom taxaen og jeg humpede ud i den og så gik turen igen mod Odense.

Jeg ankom omkring klokken 12, men måtte vente en hel time og det var svært, for jeg kunne næsten ikke sidde op. Endelig kom jeg ind til lægen, hun så mine hænder og mærkede på mine føder, så tog hun en blodprøve og sagde jeg skulle indlægges med det samme. Selvom jeg havde ventet det, var jeg i chok, for hvad så med mine dyr? Jeg ringede hjem og fortalte det og så blev jeg kørt over i den medicinske modtagelse der på OUH hedder C 7. Jeg fik sygehusets tøj på og kom ind på en 4 sengs stue, hvor der kun var forhæng der skilte os fra hinanden. Jeg fik taget blodprøve, afleverede urinprøve og havde 39,3 i feber. Så fik jeg besøg af min to Odense søstre. De havde blomster, chokolade og en forsinket fødselsdagsgave, en nederdel med. De turde ikke røre mig, de var bange for at blive smittet. Da de ville hente en vase kom de chokerede tilbage, og fortalte at jeg lå på stue med en mand. Men jeg havde det så dårligt at jeg faktisk var ligeglad.

Et stykke tid efter de var gået kom lægen. Han tilkaldte en kirurg, der skulle sige om det var nødvendigt at operer min finger, men det var det gud ske lov ikke. Men så blev der tilkaldt en hudlæge og han havde sin assistent med. Han kiggede på mine hænder, og sagde så til sin assistent, ring til Henrik. Jeg spurgte: ”hvem er Henrik?”, det var overlægen på hud afdelingen. Han kom, så og trykkede og mærkede på både mine hænder og fødder. De blev enige om at tag en biopsi, for at finde ud af hvad der var galt, men han mente det var Sarkoidose, der havde sat sig som knuderosen i mine hænder og på mine fødder. Samtidig var jeg blevet stykket af et eller andet insekt og det havde givet mig en infektion samtidig med jeg havde en inflammation. Så i første omgang skulle jeg have antibiotika som drop, og det var jeg ikke glad for, jeg vidste de havde svært ved at ramme og jeg havde ret. Først prøvede sygeplejersken, men hun kunne ikke finde det rigtige sted. Så kom lægen, han prøvede på begge hænder men også uden held, så sendte de bud efter en narkoselæge, hun kom og ramte første gang. Jeg følte mig som en nålepude. 4 stik på hænderne og blodprøver.

Jeg lyttede mig til manden overfor, han var indlagt fordi man fandt ham på hans kontor hvor han prøvede på at fange flyvende papirer som ikke var der. Han var blevet syg af stres, men han kunne heller ikke dy sig, for når hans kæreste kom, så brugte han hendes telefon til at ordne forretninger med, fordi personalet havde bedt hende om at tag hans med hjem. Men så kom sygeplejersken og han måtte aflever den tilbage igen. Så faldt jeg i en urolig søvn med nålen i hånden. Ud på natten var der aktivitet over hos manden og jeg hørte kun de sagde han var forvirret, så opdagede jeg at der kun var ham og mig på stuen, men jeg var egentlig ligeglad og faldt i en urolig søvn igen.