Jeg får røde knopper af holdningerne – man har et standpunkt til man tager et nyt, eller, hvad man ikke ved – har man ikke ondt af. Selvfølgelig kan der være undtagelse fra reglen, men når det er en hverdagsbegivenhed, så står jeg af.

Den mindste af Claus´s drenge er teenager for alle fire drenge tilsammen. Han lyver, stjæler og skal hele tiden prøve grænser af. Hans mor har mere eller mindre opgivet ham, og derfor også sendt ham på efterskole. Karaktermæssig har det været en fiasko, og han er faldet i samtlige fag. Pga. forskelle omstendigeedder, så SKAL han tilbringe weekenderne hjemme. På skift ved henholdsvis hans mor og os. Denne weekend er det så vores tur. Claus var forhindret i at hente ham i går, og vores privatbil var på værksted, så jeg kunne heller ikke gøre det. Claus prøvede flere gange at kontakte ham på mobil tlf. uden resultat, og senere også skolen, men røg i en tlf. svare. Hans mor viste ikke overraskende noget, men enden blev af Claus fik fadt i ham hjemme ved hende. Han havde ikke ”tænkt på” at stå af bussen, som næsten kører forbi her Ville gerne blive derhjemme til i dag. Aftalen med ham blev , at han skulle kontakte hans mor for at spørge om det var i orden, hvorefter HUN skulle give Claus besked. Claus ville være på forkant med situationen, og kontaktede hende. Aftalen med hende blev, at eftersom hun ikke ville være hjemme og hun ikke stoler på ham, så skulle han her hjem. Det næste der skete var, at hun havde givet ham lov til at være derhjemme til i dag, da han gerne ville være sammen med den mellemste af drengene, som skulle vare barnepige for den mindste af ex. konens drenge, da hun skulle i byen.

Dette eksempel er mere reglen end undtagelsen. Man laver en aftale, for at den i næste øjeblik bliver lavet om. Kan mærke på drengene, at det er en holdning som går igen. Det er kommet på tale at den mindste måske skal herhjem at bo. Hun orker ikke problemstillingerne, som kunne være løst ved blot tilstedeværelse, og standpunktsholdning. Vi har meldt ud, at han er velkommen, men at han skal være klar over at regler og aftaler SKAL OVERHOLDES. Ligegyldighed og dumme undskyldninger accepteres ikke. Det er han ( tilsyneladende ) også indforstået med, og har givet udtryk for at han har manglet rammerne. I forhold til hans opvækst ved hans mor, så vil det nok blive en kulturchok for ham, og han vil løbe panden imod muren mange gange før han lære det.
Den mellemste af drengene, har også tænkt tanken om at flytte herhjem. Han er træt af hele tiden skulle passe den mindste af brødrene når han endelig har fri, og som regel kun have rugbrød og havregryn i huset. Vi kan tydelig se hvordan han nærmest kollapser når han får et solid måltid mad her. Det er ikke hver dag han får det hjemme ved hans mor.
Det er nogle dejlige drenge, som desværre ikke har haft rammerne, eller fået konsekvenser af deres handlinger. De bliver lovet bål og brand, stuearrest, computer og fjernsynsforbud. Men som regel er der ingen til at fastholde dem. Det har igennem alle årene været frustrerende, at vi ikke har fået lov til gøre noget. Hvis vi har blandet os, så har der været lukket for samarbejde i lang tid. Hun har opført sig som om vi var ” de slemme ”, og kun var ude på at genere hende. Jeg har tværtimod haft utrolig dårlig samvittighed over for drengene, over den trods alt gode samarbejde jeg har haft med mine børns fædre. Vi har haft en opgave som skulle løses og ikke bekæmpes.

Jeg må hellere komme i tøjet og på arbejde. Havde det halvskidt i går, og også lidt i dag med kvalme, men vil ikke lade det være en undskyldning for at blive hjemme. Har haft mere end rigelig fri pga. af ryggen. Skal finde tidlig hjem i seng i aften/nat, så jeg kan være frisk og veludhvilet til konfirmationen i morgen.