Jeg har haft "mødt" et sølle menneske.
Det kan undre mig at der sidder så mange mennesker som kun venter som gribbe, på at falde over et andet menneske. Jeg ved der sidder mange ensomme mennesker rundt omkring, men fordi man er ensom og måske bitter, behøver man jo ikke blive ondskabsfuld.Det skræmmer kun andre væk.Mange unge har idag tiden fyldt af arbejde, parforhold, venner og børn. Så tilsidst kommer måske forældre og dem der er så heldige at have bedsteforældre. Jeg kan godt forstå mange unge blir væk, hvis de mødes af bebrejdelser, klager og negativitet.Jeg tror vi ældre ville se meget mere til dem, hvis vi ser lidt positivt på det hele. Det kan være svært, men prøv at tænke på at vi også har været unge. Jeg kan godt huske hvordan det var at have 2 små børn og fuldtidsarbejde. Jeg var så så heldig at have forældre, der var på efterløn.
Min mor så var og er satte en dag af om ugen, hvor hun tog ud i vores hus og ordnede nogle småting, hentede børnene til middag, og havde nogle dejlige eftermiddage med dem, lave aftenmad til os alle, min far var som regel med, og han elskede at nusse i haven, og han var ekspert i at ødelægge vore roser, men det så vi stort på. Jeg ved godt at dette her er 25 år siden, og der er sket meget. Forældre i dag, har ikke tid,de har jo selvfølgelig også et liv, men mon det ville være så svært, hvis man bor i nærheden at rive en dag ud af kalenderen engang i mellem. I dag har vi selv vore gamle mormor på 85 år, aldrig møder vi bittehed eller negativitet, selv om hun af nogen har haft et hårdt liv.Jeg ringer hjem mindst 1 gang om dagen og besøger hende 2-3 gange om ugen. Hendes 2 børnebørn så nu er henholdvis26 og 28 år, har kontakt med hende mindst et par gange om ugen, og jeg ved de nyder at besøge hende. Jeg tror at det mine forældre gav da de raske til det, får i hvertfald min mor tilbage nu. De 12 dage hvor min far lå på sit dødsleje,der trådte mine voksne børn også ind, og sad på skift ved ham både dag og nat. SÅ JO MERE DU GIVE JO MERE FÅR DU TILBAGE. Så lad lægge den negativitet fra os, og vise dem den glæde vi jo engang føler, og ikke slynge ud med bebrejdelser