Ja den gamle talemåde "glæde og sorg, de vandrer til hobe" blev bekræftiget idag.

I dag var det eksamenstid igen. Vi er fire personer i vores gruppe.
Første kommer ud og er dumpet!! Til stor forundring for os andre der sidder og venter.
Nr 2 består så og jeg skal ind som nr 3.
Jeg er rystende nervøs men får at vide at jeg helt klart har bestået. Grunden til at voteringen tog tid, var at de lige skulle snakke om de facetter, som jeg havde med.

Nå- sagde jeg- det var måske ikke så godt? Jo jo, det var det lige netop. De var blevet grebet af det.

Jeg bliver bare så glad. Men glæden bliver til bekymrig da nr 2, fortæller at hun fik at vide at vores skriftlige opgave, som vi skulle forsvare idag, ikke var blevet godkendt, så det var den mundtlige fremlæggelse der afgjorde om vi havde bestået eller ej.

UPS!!! Og her troede vi, at vi havde lavet verdens bedste opgave.
Ok nr 4 kommer ud, også nedtrykt for hanhavde fået at vide at han kun lige netop var bestået.

Iaften har jeg så snakket i 1½ time med hende der dumpede. Hun er bare helt knust. Og ham, der kun bestod med nød og næppe, er rystet i sit inderste.

Så min glæde blev lidt afdæmpet.

Og det bliver ikke bedre af, at jeg finder ud af at en, som står mig meget nær, også har fået et stort nederlag og er meget ked af det. Ganske uretfærdigt og ubegribeligt. Jeg håber, at jeg får lov til at give min støtte og også lidt omsorg, når tiden er moden til det.

Så det har været en dag med det helt store store følelsesregister.

Så nu er jeg træt og vil smutte i min seng og få sovet lidt inden næste hektiske dag på arbejde.