Tænkt at være så stort et rodehoved at man får en kniv i foden, bare ved at gå i bad!

Kom for sent op (surprise!) - og ilede i bad. Da jeg kom ud igen, flåede jeg et håndklæde ned. Og at en eller anden mystisk grund lå der en skarp kniv oven på. (????!)
Kniven falder truende og hastigt mod min fod - og jeg når at tænke "FUCK", men kan åbenbart ikke finde ud af at flytte foden samtidig.
HAK! Et styks skarp kniv dirkete ned i min fod.
Og så sad den der´ - som en pind i en lort.

Skreg op, og flåede kniven ud - mens jeg hoppede nøgen rundt på et ben. (Godt jeg har persiennner!)
Blodet fossede ud - og det eneste jeg kunne tænke var "AV!" ,"Jeg bliver sgu da nødt til at få tøj på inden jeg skal på skadestuen" & "NU kommer jeg da ikke på arbejde."

Da mit hvide håndklæde var blevet rødt af at trykke det med al kraft mod mit åbne kødsår, og jeg var færdig med at tude af smerte - fjernede jeg det for at se på skaden.
Og guess what. Det er det mindste sår jeg nogensinde har set.
Dem på skadestuen vil grine deres røv i laser, hvis jeg havde valgt at tage der ud.
Og blive hjemme fra arbejde kunne jeg heller ikke retfærdig gøre med den micro skramme.
Vil dog sige til mit forsvar, at det må være en dyb mini rift. For det gør virkelig ondt!

Foden er ikke det eneste sted jeg har ondt. Har faktisk også lidt ondt i hjertet.
Er nemlig blevet uvenner med Tobias. Sidste søndag. Og han har ikke ringet siden.
Jeg syntes det er ham der er en røv - så jeg ringer ikke til ham!

Vi havde en aftale sidste søndag - og som altid glæder jeg mig på en helt bestemt måde når jeg får besøg af ham.
Han er den eneste person jeg kan åbne mig 100% for. Den eneste jeg "tør" græde over for - og den eneste der kender mig helt inde under huden.

Kort sagt: Jeg er som en 6 årig der lige har fået at vide at hele familen skal en tur i Tivoli, og at jeg må få både turpas OG en stor is!

Men - kender jo også den kære Tobias. Så derfor dobbelt tjekker jeg altid vores aftaler mindst 3 gange. Han har det med at skifte mening lige pludselig - og den skuffelse jeg så skal sluge har jeg det rigtig svært ved.

Men efter at have skrevet en masse sms´er, ringer en´gang - og stadig fået at vide at han kom, følte jeg mig rimlig sikker...
Især fordi han var i min by- hos sin veninde CHARLOTTE! (Skal siges med forvrængning af stemmen, rynken på næsen og en masser bitterhed bag!)
Så han skulle egentlig bare gå små 5 minutter for at komme hen til mig..

Begyndte for alvor at glæde mig - mens jeg i tankerne gennemgik alt det vi skulle snakke om.
Jeg lettede endda min røv ned i kiosken og købte hans ynglingsslik.

Og så... ringer min telefon.
Tobias.

"Jeg har fået tilbudt et lift hjem. Det er lidt for fristende - sååå.. jeg tager bare hjem..."

WHAT?!

Jeg begyndte at tude af skuffelse. Det skulle han selvfølgelig ikke høre - fordi han altid bliver irriteret over jeg bliver ked af det pga noget han gør.
Jeg var helt stille, og han fortsatte:
"Halloooooo?"
"Okay!" , fik jeg kort fremstammet og troede faktisk ikke han kunne høre jeg græd.
Men så sagde han: " Hey - er du okay?"
Havde ingen kontrol mere, og skreg tudene: "Nej - jeg er IKKE okay - men skrid du bare hjem!"
Og så lagde jeg på.

Har ikke hørt fra ham siden. Dumme nar.
Han ved da ikke om jeg ved ked af det over et eller andet vigtigt - og lige nu ligger død på bunden af en kiste.
Han kunne da godt lige have ringet næste dag.. Eller bare i løbet af ugen.

Men CHARLOTTE er nok vigtigere, og ikke sådan en flæbeprinsesse som jeg...