I aftes tog vi én lille snak om vores forhold. Jeg har været i Kbh hele weekenden, det var en fantatisk tur. Jeg savnede AM, hvilket var dejligt at mærke...

Var rigtig kælen iaftes da han kom, vi hyggede, gik tidligt i seng og havde vidunderlig sex... Endnu engang endte det i gråd, men det er jo ikke fordi jeg er ked af det! Det skyldes bare, at jeg rent følelsesmæssigt, føler mig oversvømmet...

Det resulterede i, at jeg bragte det andet på banen. Altså det med at jeg er pernippen og hænger mig i bagateller og at jeg er bevidst om det, men at det jo er fordi det betyder noget for mig... Han virkede til at tage det ret pænt, indrømmede endda at det skyldtes, at han har været snotforkælet (hans egne ord)...

Vi snakkede længe om det. Jeg prøvede at forklare at det ikke var ham, der var problemet og at havde det været en hvilken som helst anden i mit liv, ville jeg reagerer på samme måde...

Men i dag har han skrevet at han ikke kommer alligevel i aften, da han føler sig træt. Han syntes ikke, han sov godt sidste nat. Da jeg spurgte ham om det havde noget at gøre med i aftes, sagde han, at det da havde sat nogle tanker igang... Har ikke fortrudt vi tog snakken, men føler at alt skal analyseres og fortolkes. Hvorfor skal det hele være så besværligt...?!!!

Nu gider jeg ikke skrive mere til ham, nu kan han tænke til i morgen aften, så tager vi den derfra...