råb
Halina Abram...
7 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
den første dag år 2013
bondeven
12 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
10 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
9 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
10 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
1-09
Halina Abram...
7 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
Flueknepperi- Healing
Bella Donals...
8 år siden
Pigsen
Poul Brasch ...
11 år siden
Thoughts drifting away...
Katrine Søre...
11 år siden
Jeg er nok ikke ligefrem den der skriver allermest i dagbog. Men har netop siddet og læset mine indlæg igennem. Det er sjovt som man bare gentager sig selv, når man har det skidt. Ud med det, ud med det og det kan ikke ske ofte nok. Men det har faktisk virket, for slet ikke at sige, det virker når man læser det.

Jeg har det godt nu, selvfølgelig er der op og ned ture, men det må man finde ud af at tolerer på den rigtige måde. jeg er stadig sammen med manden som jeg elsker, og jeg vil stadig hjerteligt gerne blive gammel med ham. Ikke kun fordi han er det bedste der er sket mig, misforstå mig ikke, det er han, men han kan sku også være en rigtig stor pain in the *censureret*!!
Men sådan skal det være, det ville da være lidt kedeligt hvis det eneste man kunne finde ud af at sige var "Åh min elskede, du er så smuk og dejlig. Jeg elsker dig simpelthen så meget, du er det bedste i mit liv, og jeg elsker dine smukke grønne øjne.. etc. etc. " Hvem laver så kaffen ?
Nej.. seriøst her, jeg mener bare. Der vil altid være gode og dårlige dage, lyse og mørke tider, det er noget man skal kunne klarer sammen, og så skal det sku nok kunne fungere.
Jeg er i hvert fald sikker i min sag når jeg siger at jeg elsker ham, han ér bare.. ja.. jeg elsker ham.

Jeg sagde op på min job i dag, jobbet som telefonsælger. For det første var det nogle pilråddende chefer jeg havde, og det fandt jeg mig ikke i. For det andet så jeg næsten slet ikke min kæreste. Jeg tog afsted om morgenen kl. 6, og kom hjem klokken 18.00. Han er først hjemme klokken 0.00 og der sover jeg jo.
Medmindre at jeg savnede ham få forfærdeligt at jeg blev oppe og lå hos ham nogen tid før jeg sov.. ( hvad jeg gjorde næsten hver dag ) og så bliver man sku træt når man skal op igen kl 5.00 heh..
Men det er slut nu, jeg skal finde jo i Roskilde så jeg ikke skal op så tidligt, og ikke kommer hjem så sent.

Jeg har været en del sammen med min veninde Maria for tiden. Hun har det ikke for godt, og jeg er ked af jeg ikke bor tættere på. Hun har problemer med kærligheden, som ser lidt for besværlig ud lige i øjeblikket. Det er da også noget underligt noget.

Min gamle pony skal sælges, og gud ved hvor han havner. Håber han ender på top hundrede listen en gang, for det fortjener han - http://heste.dyregalleri.dk/html/gal_visbil.asp?ID=18103
han er bare smuk.

/Dnmer

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Sad but true er publiceret 09/03-2006 13:15 af Dnmer.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.