Kære elskede Mathias, kære elskede Andreas.


Så nærmer det sig igen - julehalløjet..
Øv hvor jeg ikke gider, hele familien er alligevel spredt for nærmest alle vinde; I og morfar kommer aldrig mere til jul og de andre er hos deres nye familier :((
Rundt omkring har folk så travlt så travlt, køber gaver til ALLE deres børn, ofte for svimlende beløb..
Og hvad ka' jeg ?
Gaver til pigerne, kæresten, mormor, - og så en tumbet krans til at lægge op hos jer... :(
Nej, jeg gider ikke det ræs, og har heller ikke købt til de andre i år, - i stedet sendt penge til Pakistan, de har sgu meget mere brug for penge dernede!

Holder man jul der hvor I er ? Hvordan ?
Håber det er meget mere hyggeligt, og at det er samvær fremfor det kommercielle..

Sidder og spekulerer på, hvad jeg sku' ha' købt til jer, hvis nu..
Og hvad I havde fundet på til os..
Sikkert noget computer-noget, - begge veje..

Vi hentede juletræ den anden dag - fældede selv..
Vi har aldrig haft så stort et træ, men da prisen var ens, ku' vi ligeså godt ta' et stort, og så save det ned.. sagde de andre.
Ikke at jeg har lyst, men for pigernes skyld..

Jeg har skam osse fundet lidt jul frem, og købt nyt til træet..
Men det er nu hos kæresten jeg har pyntet, ikke her.. orker det bare ikke..
Det var hårdt nok at gå kasserne igennem, finde jeres gamle musetrapper og guirlander :((
Jeg fandt også alle jeres ornamenter og lyseholdere frem, dem I fik gennem flere år.. Så får vi se om jeg ka' holde ud at hænge dem på træet...
ØUV hvor er det træls, I ikke ka' være med - det er allerede den fjerde jul, I ikke oplever :((
Den fjerde jul der bare er så trist og gør så ondt..

Sidder og tænker på, jeg burde fortælle jer noget positivt - men hvad ?
Syn's jo ikke der er meget, om noget, positivt i øjeblikket..
Sidder og tuder nu..
Det er da bare så trist og mørkt, og et kæmpe savn af jer !
Hvor er det bare svært, umuligt, at ta' sig sammen hele tiden for pigerne..
Har aftalt med kæresten at vi SKAL se videoerne med jer i løbet af julen, så må pigerne ta' tuderiet eller gå..

Tre år, nej jeg fatter ikke det er tre år siden i forlod os !
Mødte en af de gamle dansere den anden dag, - han mente det var sidste år, I døde !
Men hvor var det rart at snakke med ham, selvom det nu osse var trist; han har kræft...

Puuha drenge, det er så svært at skrive til jer..
Ved snart ikke hvad jeg ska' skrive, men håber I ka' følge mig på en eller anden vis...

De kærligste knus og hilsener
mor