Det er mandag morgen, klokken er 5.30 og jeg er lige blevet færdig med madpakkerne og om lidt hyler vaskemaskinen, så skal det hænges op.
Min dejlige kæreste skulle desværre køre allerede klokken 5 i morges. Tidligt for mig, men alt for tidligt for ham.
Stakkels mand, han har slet ikke øjn på den tid, det viste sig ihvertfald, da han skulle have linser i. Det sidste han sagde inden han kørte var, at han faktisk ikke kunne se noget. Ganske betryggende, når han nu skal køre bil de næste 2½ time.
Og så bekymrer han sig, når jeg kører min datter de 1½ km til skolen uden mine briller - jeg tabte det ene glas i går, så mit syn er en anelse sløret, især når jeg skal se langt.
Nå men i morges, stod jeg selvfølgelig op sammen med manden min, eller det vil sige, jeg stod op da vækkeuret ringede kl 04.30 og han kom 10 min efter. Han ser så dejlig ud om morgenen, klokken alt for tidligt. Ser faktisk lidt fornærmet ud, når han står i døren og misser mod lyser, mens han klør sig i håret og forsøger at se lidt vågen ud. Det er det skønneste syn :-))
Mens han badede smurte jeg mad og lavede havregrød, han skal jo have den bedste start på en alt for tidlig mandag...
Desværre drillede linserne og det ødelagde hele tidsplanen for ham,ikke den bedste start på en lang køretur...
Men han kom atsted, ganske vist et kvarter for sent, men med madpakke, vand, kaffe og chokolade nok til at han burde kunne klare sig igennem dagen.
Jeg tror jeg får afløb for mit plejegen på den her måde. At hae ham i mit liv og nusse om + selvfølgelig de tre små poder, gør at jeg slet ikke savner mit gamle arbejde.
Nu vil jeg rydde op i kaos i køkkenet og ordne vasketøj, så skal trunten op og gøres klar.
God mandag til jer...