Jeg har lige fået mit skidt, og jeg tror aldrig, at jeg har haft så ondt i underlivet, som jeg har fået denne her gang. Jeg lå i sengen hele dagen i går, fordi jeg havde så mange smerter. Selv smertestillende hjalp ikke. Jeg kom til at tænke på, om det var fordi jeg var holdt på med at drikke, også at min krop er ved at opføre sig normalt igen. Det tror jeg næsten, fordi da jeg drak, havde jeg næsten ikke min menstruation i så mange dage, og da var det også uregelmessigt. Et eller andet sted, kan jeg også være glad for, at min krop er ved at blive ok igen, jeg venter stadigvæk bare på svar fra mine prøver, nu håber jeg, at jeg får svar i morgen, ellers kan jeg godt gå hen og blive godt negativ.
Der er mange ting, som jeg render rundt og tænker på for tiden, og det er ikke engang fordi, det er nogle godt tanker. Jeg har meget svært ved, at tilgive mig selv, for en masse ting, som jeg har gået rundt og lavet, men det kan jeg ikke rigtig lave om på nu. Jeg ved jo, at de ting, som jeg har lavet, er fordi, jeg har været fustreret, og ked af det. Det jeg har gjort over for andre, er ikke dem, jeg har været sure på, eller deres skyld. Det væreste af det hele, er at det har gået ud over dem, jeg holder mest af, og det er det, jeg ikke kan lide. Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan bruge det til noget, men tænker på det alligevel, og er lidt øv over for det.