Skagen
Peter
11 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
9 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Sidste udstillingsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
7
Halina Abram...
7 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
Et lille hjerte krydser m...
ingelnielsen
11 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
11 år siden
Guds blinde øje.
Ruth Christe...
8 år siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
9 år siden
Ferieslut
Hanna Fink (...
10 år siden
Er lige vendt hjem efter en supergod weekend hos mine forældre. Var til fødselsdagsfest hos dem i går - det var min mor der fyldte år i torsdags. Vi var 16 gæster, så der var lidt trangt om bordet. Men det gik da og heldigvis har de en god stor stue. Jeg havde købt Jane Aamunds nye bog "Udlængsel" som gave til min mor, for den havde hun ønsket sig rigtig meget og hun blev bare så glad for den.

Højdepunktet ved festen var dog nok, at min bror og hans kæreste var der med deres lille søn - min dejlige lille nevø. Min mor er stadig vildt stolt over at være blevet bedstemor for første gang. Og hun er næsten endnu mere stolt over, at det er hende der har fået lov til at sy dåbskjolen. Datoen for barnedåben er også blevet fastsat nu, så nu har jeg fået datoen at vide og hvor det skal foregå. Det skal bare lige være den nærmeste familie hjemme hos hendes forældre.

Men han er stadig lige dejlig min lille nevø - ca. 6 uger gammel er han nu. Jeg fik lov til at sidde lidt med ham efter vi havde spist og der var det MIG, der var en stolt faster ! Imens tog hans mor lige et par fotos af os med mit kamera, så nu har jeg rigtig et par gode billeder af mig og min lille nevø.

Min onkel og hans kæreste var også på besøg fra Sjælland. De var de eneste der - udover min mand og mig - blev og overnattede hos mine forældre. Så dem har jeg fået snakket en del med. Det er jo efterhånden ikke så tit at jeg ser dem. I dag spiste vi så alle 6 morgenmad sammen og bagefter gik mor og jeg, min onkel og hans kæreste en lang tur sammen, inden de skulle hjem. Lars og jeg blev noget længere og er først kommet hjem her til aften, men hvad - vi kan jo også godt lide at sidde og snakke og snakke og snakke.

Fra i morgen mandag går det så løs igen med en kalender fuld af aftaler og hele tiden noget man skal nå og nye ting der skal passes ind...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Superweekend er publiceret 25/09-2005 19:28 af Laila Wolff (Dorthea Rose).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.