Har stadig lidt den der følelse i maven. GLEM MIG- følelsen. Hvis han nu glemmer mig, vil jeg på et tidspunkt måske også glemme ham... Vil jeg ikke.
Hvis han nu aldrig mere skriver, aldrig mere kigger på mig, vil jeg så på et tidspunkt ikke indse hvor forkert det er, at forelske sig(eller hvad det nu er jeg er) Savner ham. Frygteligt meget. Vil se på ham hele tiden. Som han sagde 'jeg er afhængig af dig' er jeg også afhængig af ham.
I weekenderne, når han skriver får jeg min ugentlige dosis, lige nok til at holde mig selv oppe resten af ugen. Hvis han ikke skriver nu; tror jeg at jeg bliver nød til at tage 'en kold tyrker' For det gør jo ondt alt det her.
Kærlighed og begær er totur forklædt som glæde.
Men når man først er i gang... slipper man aldirg ud igen.

Føler mig som en misbruger. En narkoman. Loveoholiker? Jeg kan ikke få nok. VIL have mere, SKAL have mere. Mere af HAM.