Fredag d. 3. maj 2002

Min første dagbog på Fyldepennen - det måtte jo ske på et tidspunkt.

*bip bip bip bip*....*bip bip bip bip*...*bip bip bip bip*...*klonk*. Godt så!. Så står vi op!

Da jeg var yngre var det ingen sag at komme op om morgenen, jeg har altid været A-menneske - sikkert til manges store irritation - især mine forældres. I dag, da jeg er en smule ældre (selv når jeg bliver 90 er jeg kun blevet "en smule ældre" end da jeg var yngre), forstår jeg bedre, hvordan B-mennesker må have haft det i mit selskab.

Nå, det var et sidespring. Det er jo en dagbog jeg skal skrive og ikke min livshistorie.

Som sagt ringede vækkeuret på et tidspunkt - nærmere bestemt i nat klokken 5.58. Så er det ellers bare med at komme i gang med morgenritualerne:

1. bad
2. lave kaffe
3. trisse rundt til kaffen er færdig
4. drikke kaffe og læse avis
5. toilet besøg - ok, en detalje jeg måske burde udelade, men hva' fan'
6. påklædning
7. du skal børste dine tænder.....
8. kysse kæresten farvel
9. gå på arbejde

Det er sådan cirka præcis de ritualer jeg skal igennem hver morgen - på nær punkt 8 og 9, hvis det er weekend selvfølgelig. Hvis de to sidstnævnte ved en fejl skulle blive udført en weekend, ville kæresten kigge sært på mig, og jeg ville sikkert føle mig ligeså sær, som han så ud, når jeg stod foran en låst dør på arbejde.

Punkt 1-9 blev dog holdt til punkt og prikke i dag.

Dagen på arbejde forløb, som den for det meste forløber: masser af opgaver, masser af grin og en masse "kigge på uret - er det ikke snart weekend?".

Og jo minsandten - nu ER det weekend. Nu ved jeg godt, at dagen ikke er gået endnu, men hvis jeg lader som om, så kan jeg skrive dagbogen færdig med det samme.

Kaffe og avislæsning hører også til rutinerne, når jeg kommer hjem fra arbejde - i dag ingen undtagelse. Da det var overstået tænkte jeg, at nu var det tid til endeligt at få skrevet min første dagbog på fyldepennen. Som tænkt, så gjort.

Resten af aftenen gik med at se TV og sove lidt foran TV'et (hvad fortæller det om mig? og hvad fortæller det om programmerne?). Jeg har lige købt en stor stak Savage Rose CD'er, så det blev også til en musiklyttertime. Det var min indre hippie som tog styringen. Jeg har altid sagt, at jeg er født 20 år for sent. Jeg ville så gerne have oplevet Woodstock. Og have fræset rundt i en blomster-bemalet folkevognsrugbrød og camperet på natur-nysselige steder. SUK.

Og nu er det tid til at sige godnat selvom klokken kun er 18.00, men jeg lader bare som om.....


*over and out*

Volapyk

P.S. Efter at have læst beskrivelsen af min dag fandt jeg ud af, hvor KEDELIGT mit liv lyder til at være. Det er det faktisk ikke...jeg har verdens bedste kæreste, et godt job, bor i en fed by tæt på skov og strand, jeg har min musik, jeg har min folkevognsrugbrød......nå nej....glem det sidste.....resten passer dog godt nok.