Retten har gjort min søn en kæmpe tjeneste ved at give ham en behandlings dom i dag . Samtidig er jeg blevet indsat som værge, så nu har jeg lidt mere at læse på ;-)
Dommen er uden tipsansættelse, men skal senest bringes til genvurdering af politiet om 5 år. I den periode vil han være tvungen anbragt, samt være underlagt tilsyn af børene psyk og en fra amtet. Hvilken amt blev jeg ikke klar over, men det kommer nok af sig selv !
Dommen var på anbefaling af retsplejerådet, og både anklager og forsvar mente at den var ret og rimelig. Vi havde mulighed for at anke, men en mildere dom kunne vi ikke forlange ! Vidnet som var den person som havde stået på tankstationen, ville jeg gerne have sagt undskyld til på min søns vegne, men hun kom først efter vi var gået ind, og gik inden vi kom ud igen
Dommeren – en særdeles sød kvinde, sagde til vidnet – at André som person ikke er en farlig dreng ! Det var hun godt klar over, og da hun gik smilte hun til ham.
André var meget indelukket, og havde trukket gardinet for ( lukket af ). Det var tydelig at se, at han ikke forstod alle de ” fine ” ord, og at han ikke havde det godt.
Grunden til at jeg mener at retten har gjort ham en tjeneste er, at nu kan kommunen ikke ” tvinge ” ham tilbage pga. evt. sparrehensyn. Noget som har bekymret mig meget specielt i forhold til kommunesamlæsningerne, samtidig med at de på nuværende tidspunkt ikke har andre tilbud til hans aldersgruppe / mentaltilstand !
Mht. børene psyk mener jeg også at det er betryggende at vide, at hvis han skulle komme ud i en psykose igen, så er der hånd i handske med det samme, og vi skal ikke igennem hele systemet med læge, henvisning og ventetid på behandling.
Jeg spurte advokaten om en kopi af udtalelsen fra mentalundersøgelsen, men den måtte han ikke udlevere uden at ansøge om tilladelse fra politiet først. Det lovede han at gøre, samt at sende en domsudskrift til både hans far og jeg.
Ulempen ved dommen er, at på sin vis er vi ( André´s far og jeg ) frataget retten til at tage ham hjem idet at det ikke mere er en frivillig anbringelse, men en tvungen. Men det tager vi meget stille og rolig, da vi alle ( inkl. André ) er glade for stedet, og tryg ved dem som har fået lov til at "låne" ham ;-)
Jeg var fuldstændig suget for energi efter vi havde været nede og aflevere ham på gården. Weekenden plus man-tirsdag hvor jeg har været meget opmærksom på hvordan han havde det, og tankerne mht. den evt. dom, har fyldt mere end jeg havde regnet med. Men nu er den overstået, og vi må komme videre derfra !
Claus mener at jeg er ved at være ” rask ” igen, da jeg bemærkede en lokal kollega i Ribe. Jeg har i længere tid ikke set efter ” de andre ” og hvem der var på arbejde. Noget jeg ofte gjorde før, og åbenbart er begyndt med igen ;-)
Bortset fra søvnen som godt kan drille lidt, så har jeg det MEGET bedre efter at jeg er blevet sat op i medicin. Bare det at jeg har overskud og lyst til, at sætte mig ind i div. love og paragraffer i forhold til overdragelse af bevilling, plus hvad det som værge indebærer, siger lidt om at jeg har fået gejsten igen !
Mine tidl. bekymringer omkring Michelle er bluset op, og jeg ville meget have hende psykologisk undersøgt. Men det orker jeg ikke at skrive mere om det i dag !
For resten så sad Claus og jeg og grinede at ” frække ” vitser på vejen hjem. Hvor mange mon får tilsendt sådanne af en ex kæreste ( Michelles far ) selv om han ved, at hendes mand sidder ved siden af !
Jeg må hellere cutte for i dag, og prøve at få lidt ro på loftet. Rotterne har været meget aktive, og trænger snart til at komme i seng ;-)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.