Så endte det alligevel! 9 års skolegang på min gule folkeskole!

Jeg er en af de få der gik i klassen i alle ni år! Sikkert fordi vi var en vanskelig klasse med problematiske børn, eller bare en ganske normal folkeskole klasse - det er som man tager det!

Jeg har faktisk nydt lidt at gå der, men hvorfor det kan jeg ikke forklare!

Jeg har ikke haft de fedeste lærere - slet ikke!

Og mine klassekammerater? Tja de er jo næsten alle sammen blevet udskiftet gennem årene der har sammenlagt gået mere end 50 forskellige børn i min klasse og vi endte op med at være 15!

Alligevel er det bare pisse ærgeligt at det er slut!

Vi nåede faktisk at lave et godt projekt sammen! Vores niende klasses afslutning med fest, show og socialt klarede vi det bedre end godt!

For to måneder siden kunne jeg tude konstant over min lorteklasse, men til sidst var der bare så meget der faldt på plads!

Jeg er stadigvæk en tudeprinsesse - det kan vist ses i min sidste tekst om festen sidsteskoledag, fuck hvor jeg tuede, det er godt nok nyt for mig.

Jeg begyndte da jeg havde kyssesyge, og er fortsat siden jeg har altså grædt i mindre end et år!

En af grundene er at jeg har fundet ud af at min mor kan bruges som en der trøster, før i tiden blev jeg aldrig spurgt hvis jeg havde ildrøde øjne der var opsvulmede, men da jeg første gang i mange år fik grædt ved min mor lærte det mig at hvis jeg virkelig er ved at dø så kan hun bruges!
Og det har hjulpet meget ellers var jeg sprunget i lufte jeg var ved at blive sindssyg på et tidspunkt og det har lettet mit bryst en smule at få grædt ud!

Men tro mig jeg kan stadigvæk mærke noget tungt for mit hjerte når jeg tænker på forskellige ting.

Jeg fik vist aldrig indrømmet at jeg græd i bussen hjem fra sidsteskoledag. Det gjorde jeg jeg kunne ikke lade være det tog meget hårdt på mig og jeg tror ikke jeg har fået forklaret det ordenlgt i min tekst...

Og jeg har heller ikke fået renset problemet væk det trykker stadigvæk, men jeg er lost jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det!