Jeg startede på arbejde i morges efter at have været væk i hele to dage.
Mandag var jeg på skole og tirsdag havde jeg for første gang i 3 år en sygedag!!
Jeg skulle vist have taget en dag mere. I købet af 2 dage var det som om bunkerne på mit skrivebord var vokset til mindst det dobbelte og bordet flød med små orange telefonbeskeder. ØV.

Nå, jeg var nødt til at "starte fra den ene ende" og se om jeg kunne nå bunden.
Midt i det hele kom meldingen om at en vis persongruppe igen havde klaget over afdelingens sagsbehandling, specielt en af min sager. Nå ingen vej udenom - orientering til chefen og socialdirektøren.
Og mandag havde der desuden også været forskellige forespørgsler fra pressen, også om mit område - så øv-øv og atter øv.

Da jeg var ved at opgive det hele, stak min chef pludselig hovedet ind og sagde bare: "Jeg synes, du har det hårdt lige for tiden, men jeg vil bare sige, at du klarer det fint og at vi bakker dig op"
Så var det som solen igen skinnede og jeg fik faktisk klaret resten. Og det holder stadig ved- jeg glæder mig faktisk til at komme på arbejde imorgen.
Laaang torsdag, hvor der kan komme styr på de sidste hængepartier.
Jo, jeg skal nok stå distancen!