yup, så slog min pessimistiske hypotese fejl - heldigvis; der ER faktisk voksne der gider tro på børn, selvom vi vidner mod en autoritet som en lærer...

Lang tids listen omkring emnet fik det kølet tilstrækkeligt til at vi kunne diskutere/fremlægge/forsvare, og diskutere var da også det som tiden gik med på skolelederens kontor...

Der var noget tragikomisk ved det; i den bedstkendte handling er eleven uartig, sendes på kontoret, får en afklapsning - skældud/seddel hjem/whatever - og vender med røde ører tilbage til klasseværelset. Jeg har hermed skrevet handlingen om...
læreren er uartig, sendes på kontoret, får en afklapsning - skældud, opskrivning til pædagogisk kursus(tiltrængt) og besked på at tage sig gevaldigt sammen - og vender med røde ører tilbage til læreværelset for så at skulle sige "pænt undskyl" til de elever han har været efter.
Jeg kan godt lide den historie.
burde være total unødvendig, men det var den altså ikke i det her tilfælde (hvis i ikke kan følge med hjælper det muligvis at læse dagbogen fra 4/4).

Lederen lyttede og kaldte min veninde ind og hørte så på læreren, der var klog nok til at droppe forklaringer og endte med undskyld og løfte om forbedring med den pludselige udsigt til fyring.

Respekt for voksne, der lytter og prøver at forstå!
Respekt til min skoleleder...og mine kammerater, der fik sagt, hvor kede af det, der var... og ja, jeg under mig selv at være stolt, for 15årige teenagere kan faktisk godt udrette noget, selvom vi er i undertal, hehe...

Nu er det med at bevise at jeg kan tilgive, så idioten - tjo, tilgivelsen kommer vel snart... - får en chance for at starte forfra efter kurset og pausen...

Og forresten - hurra for regnvejr-der-betyder-varmere-tiders-komme!! :D

Qnuzzer