Det er vidunderligt når man føler sig stærkere. Når man føler at man kan klare mere end man plejer, løbe længere, løfte mere, cykle hurtigere. Dette kræver som regel at man træner eller trænes på en eller andet måde. Effektiv træning er nedbrydende på kortere sigt - man bliver træt, udmattet og sveder, men opbyggende på længere sigt - man kan klare mere før man bliver træt og udmattet næste gang.

Tilsyneladende er det tilsvarende med ens personlighed og personlige styrke. Man skal nedbrydes før man kan blive stærkere. På kort sigt nedbrydende, på langt sigt opbyggende.
De fleste kan i en eller anden grad forholde sig til at man skal svede og evt. have ondt for at komme i bedre fysisk form, men hvad med psykisk?

Jeg synes at det er svært at udfordre sig selv bevidst... ihvertfald med de store udfordringer. Jeg kan godt klare at gøre noget som, så at sige, giver mig lidt fugtigt pande, men noget hvor jeg virkelig sveder igennem: Det skal jeg nærmest tvinges ud i - og jeg fortryder det tit også i de første par timer bagefter - indtil den værste smerte har fortaget sig. Så kan jeg godt begynde at se at det også har gavnet.

Bliver det nogen sinde nemmere?