Så er der kun 1 ud af 3 torturperioder(fremlæggelser) tilbage det næste stykke tid...ondt i maven, rysten og kuldegys var selvfølgelig med undervejs, men min facade holdt som altid stik - det er egentlig ufatteligt; jeg kan være nok så nervøs eller total deprimeret, og folk kan ikke se det overhovedet hvis jeg forsøger at skjule det...skræmmende...

Min matematiklærer smilede til mig bagefter......hun stillede ikke de der trælse spørgsmål som afslører hvor lidt man faktisk fatter af sit fint opstillede oplæg, men holdt sig pænt til min plan... Jubii!

Min samfundsfagslærer stillede alle de spørgsmål jeg ventede på, så jeg fik lov at overskride de 20 min. uden at nogen kunne skælde mig ud for det - så blev der også tid til det sjove :D

og det vigtigste...

dagens bedste og dejligste smil blev leveret af philips mor...Philip der hader mig, philip som vendte på en tallerken fra mega god ven gennem 2 år til storhadende højtråbende modpol...hans mor, som jeg synes er SÅ sød og har snakket med de utallige gange jeg har besøgt ham, smilede til mig idag...
da Philip gik forbi mig med et fnys og jeg kiggede trist på hullet i min støvle...
hun smilede til mig, venligt og oprigtigt og iiiihhh-tra-la-la-la-hvor-gjorde-det-mig-glad!!! :D :D

Hvor er det dejligt med smil - naboen fik et stort et med på vejen, nu har jeg jo nok til at dele ud af dem - og hvor er det skønt med dejligt vejr, forårshumør, lektieoverskud, festudsigter, kommende weekend og SMIIIL!!

Må lukke den "elektroniske regnemaskine" (-norges ord for menneskets fjende) ned og ordne fysikken til imorgen, den sidste fremlæggelse skal kvæles og overståes og så kan jeg slappe af til de andres...eneste - eneste! - fordel ved at være først, hehe...

Og hurra for bedsteforældre der ringer for at hyggesnakke - der findes ikke meget bedre!! :D

qnuzzer