Endten er jeg bare lidt stresset. Eller også har jeg bare for meget at lave til at se hvad der sker omkring mig.

Her i dag snakkede min chef og jeg sammen om nogle bøger der skal flyttes fra et lokale fra et andet, fordi lokalet skal indrages til noget andet. Og så spørger min chef mig om jeg kan hjælpe de to dage før påske. Og jeg siger, ja selvfølgelig. Og forstår ikke helt hvorfor vi ikke kan bruge hele ugen på opgaven. Og da jeg spørger ham hvad med torsdag og fredag, kigger min chef lidt underligt på mig og svarer så på sin sædvanlige humoristiske måde, at jeg da gerne må tage på arbejde de to dage, men at ingen andre gør det, da det er Skærtorsdag og Langefredag, og at jeg faktisk har fri - også om mandagen hvis jeg skulle havde glemt det.

Der sidder jeg så og føler mig lidt dum over at have glemt, at jeg har nogle fridage. Hvis ikke min chef havde mindet mig om det, tror jeg faktisk at jeg - ren rutinemæssigt - bare var mødt op på mit arbejde som sædvanligt og havde undret mig over hvor alle andre var henne. Det ville have været flovt....