Jeg har altid elsket at være alene. Bare at have tid til sig selv og sine tanker - det kunne være alt for belastende at være for meget omkring mennesker.
Så jeg havde egentlig glædet mig til en stille dag på sofaen i dag, nu hvor det er vinterferie.
Jeg startede dagen med først at stå op kl. 8 - yeah, god start der hemo (plejer at stå meget tidligere op, er ikke god til at sove). Jeg smed lige ind på sofaen. Der såjeg Oprah og andre amerikanske shows, rigtig slå-hjernen-fra fjernsyn. Det var kanon dejligt.
Men så blev kl 11 og jeg blev rastløs. Vidste veninde B ikke var hjemm - øv. Var også sikker på G ikke var hjemm. Ringede til kæresten og spurgte om vi skulle spille badminton. Han skulle så skrive en semesteropgave...
Så var jeg ved at gå i panik. Hvad sker der Hemo? Kan vi ikke klare at være alene længere? Jeg kan ikke fordrage den slags rastløse mennesker. Er jeg nu selv ved at være et af dem?
Må bestemt dedikere en hel dag mere i ferien, og så tvinge mig selv til at være alene.
Men holy Crap - der sker sgu noget uden man rigtig opdager det..
Hmmm - gad nok vide om denne forandring er god eller dårlig??