Jeg har det skidt og er så inderlig ked af det. Sidder og græder og ved ikke hvorfor !!

Hmm jeg har ingen grund. Har en dejlig mand som elsker og forguder mig, og som vil gå igennem ild og vand for min skyld. 5 ( som regel ) dejlige børn som også sætter pris på mig, og som jeg elsker, Et arbejde hvor jeg kan gøre som jeg vil, og hvor jeg ( næsten ) selv bestemmer min hverdag.

Min ” ked af det hed ” har stået på i et stykke tid, hvor jeg ikke har haft overskud til mere en det absolut nødvendige. Selv min elskede hund har været en irritations moment. Jeg har skubbet hende fra mig, når hun logerne har kommet for at ” snakke ” eller bare putte lidt. Jeg har ikke orket hende.

Da jeg var beskiftet med Michelle fredag nat, glemte jeg alt om hvordan jeg havde det, og følte mig ovenpå igen…………. Jeg havde ikke tid til at tænke på mig selv.

Jeg ved ikke om det er Claus som ubevidst har skubbet mig her ud. Vi havde en snak efter nytår, hvor han nærmest beordrede mig til at tænke lidt mere på mig selv, og ikke bruge mine kræfter på at rede verden for andre.

Jeg her altid følt at er en most, at jeg må gøre det som jeg kan, hvis mine kære eller andre tæt på mig kan bruge min hjælp. Siden jeg fik Michelle som 16 årige, har jeg ikke været god til at tilgodese mine egne behov. Mit liv har været fyldt med børn / mænd / problemstillinger / kampe med systemet, og så den kære familie. Der her ikke været tid til at stoppe op, og føle efter hvad mine behov har været. Måske har jeg et eller andet sted ikke ønsket at gøre det.

Efter vores snak har mine tanker kørt på højtryk, og spørgsmålene til mig selv har været mange, men svarene har været få. Jeg ved ganske enkelt ikke hvad jeg skal stille op mig selv !!

I tirsdags fik vi en invitation til sølvbryllup i familien, og det fik ligesom bægeret til at flyde over. Ikke pga. sølvbrylluppet, men fordi at Claus´s far og kone også skal deltage. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det cirkus at falskhed, og samtidig blev jeg så ked af situationen. Jeg følte en enorm skyld i at tingene er som de er !!

Claus troede i første omgang at jeg var sur, men efter at han fandt mig grædende i sengen, fik vi os en snak. Han fratog mig alt skyld for tingenes tilstand, og forklarede mig at det var deres valg. Hans far har aldrig været der for ham, hverken som barn eller voksen, og når han ikke engang kan komme forbi og sige hej når han besøger konens datter ( Claus´s ex kone ) som bor 4 km her fra. Kan han for hans skyld blive væk.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal takle det at jeg skiftevis er ked af det, og føler en kæmpe indre irritation. Et eller andet sted er jeg bange for at jeg muligvis er ved at udvikle en form for depression. DET HAR JEG BARE IKKE TID TIL !!!!!!!!!!!!!

Jeg har sagt til min far at jeg har influenza, og derfor ikke kan passe mit arbejde. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme af sted i morgen, som jeg har sagt at jeg ville. Lige nu kan jeg kan ikke overskue en arbejdsdag på 12 timer, samtidig med at jeg skal være imødekommende og smilende. Det bliver sikket en helvedes lang dag.

Puha nu er luften gået ud af ballonen og jeg er træt. Jeg enten sover urolig eller meget for tiden. Hmm det gør det nok heller ikke bedre.

Jeg tror jeg vil finde mig et spil at spille, hvor jeg kan glemme lidt. Det har jeg gjort meget på det sidste…