Skal om og spille badminton om lidt. Trænger til det. Trænger til at snakke lidt med mine venner og samtidig få afreageret. Tror jeg vinder kampene i dag. Man kan ligesom mærke når det er en af de dage. En gal dag. Når jeg er agressiv, kan jeg virkelig spille. Det er en af de bedste måder at komme af med min vrede. Sport. Enten løber jeg eller også badminton. Det bliver jeg glad af. Den intense energi forsvinder. Mine arme og ben er ikke længere spændte efter sådan en kamp. Det er de nu. Det er svært at flytte fingerene hen over tastaturet. Fokuseringen er for intens.
Alt er for intens.
Lysten til at møde DL, trængen til at røre ham. Intens.
PLADDER...Trænger bare til at dyrke lidt sport. Så tænker jeg ikke længere på ham. HVORFOR GÅR DET IKKE OVER??? Jeg vil ikke forelske mig. Det involdverer for meget smerte....