Kære Dagbog!


Det er meget længe siden, at jeg skrev i dig sidst...

Bedre sent end aldrig :o)

Sidste gang spurgte jeg mig selv om, hvorfor det er så svært for mig at blive forelsket?

(Til Jer der så venlige at læse den her dagbogstekst, vil jeg anbefale at læse min forrige tekst "Ulykkelig Forelsket" fra 20/08-03 for at bedre forstå den her tekst. Det er nu ikke nødvendigt)

Det er, og var faktisk ikke svært for mig at blive forelsket!

Jeg kender mig selv bedre nu. Det burde jeg også på 1½ år.

Jeg kan f.eks. blive forelsket, når en pige fanger mine øjne dybt med hendes, eller når jeg høre/ser nogle ord, der rammer mig lige midt i hjertet, eller i en flirt osv. i ved hvad jeg mener.

Sikker på i andre også har oplevet noget lignende, ikke?

Det svære for mig var at bevare det forhold med den, som jeg nu er forelsket i. Derfor overskriften "Ulykkelig Forelsket"

Sidste gang kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvorfor? Jeg kender mig selv bedre nu!

Selvfølgelig har det noget med mig som person at gøre, og den kæreste jeg nu har. Det er både og! Jeg udstrålede ikke negativitet, nærmere desperation og usikkerhed. Usikkerhed på at om jeg var god nok til min kæreste, så desperat efter at beholde hende.
(Se det jeg skrev om usikkerhed i min sidste dagbogstekst)

Jeg synes stadig ikke, at det er forkert at stille høje krav til ens kæreste eller kommende kæreste. Har dog revideret det til at kravene skal komme hen af vejen. Det er trods alt en anden person, som jeg skal være intim med, dele tanker og følelser med. Jeg er en rigtig god kæreste - Jeg vil ikke nøjes med mindre!

Det gælder om at lade forholdet udvikle sig - lære hinanden at kende hen af vejen.

GUD, sikke klog jeg er blevet! He He

Er jeg blevet så klog, at jeg ikke oplever at blive ulykkelig forelsket længere??

Kære Dagbog jeg vil slutte nu, men jeg er forhåbentlig snart tilbage