Forbliver jeg i nuet, når jeg sidder her og skriver, eller skaber jeg drømme der aldrig vil eksistere...
Flygter jeg fra virkeligheden eller indser jeg at der findes lidelse?
Får jeg hårende til at rejse sig på mennesker der forstår, eller skaber jeg ingen kontraster mellem liv og død.
Gør jeg som alle andre eller går jeg min egen vej.
Er jeg en del af mængden eller er jeg en af dem der tør provokere og ændre?

Vi er alle kloge individer, forvirede og forladte. Er der ingen forskel på os???