Jeg havde en vild emotionel oplevelse i går. Den var banebrydende for mig, og jeg er helt øm i hjertet…eller stærk (?) lige nu. Jeg føler mig stærk.

Min historie, som jeg har skrevet om tidligere, med incestlignende forhold til en fætter, hvor jeg sagde ja til sex af pligt fra jeg var 8 til jeg blev 16, tre voldtægter og efterfølgende perioder som escortluder, har lært mig at jeg ikke kan (må?) sige nej til sex, og at det ofte bare er noget der skal overståes. "han får lov og jeg får fred"...

I mit forhold til Torben, er der det her Sadomasochistiske islæt, der gør at jeg er ”ejet” (og elsket). Det er et dejligt spil, og en dejlig virkelighed jeg lever i, synes jeg (jeg forventer ikke forståelse, men accept af, at det fungerer for os). I går aftes var vi i Vejen for at fortælle de gamle at jeg rykker til København snart, og for at se min dejlige niece, Xenia, som kom til verdenen d. 10.12.04 * stoooor smiley * . Det blev sent og vi valgte at overnatte hos mine forældre, da Thor var rigtig meget vældigt træt. Oppe i sengen, ville Torben så gerne have at jeg ”hjalp” ham – U know, med min mund… Men jeg havde ikke lyst. Jeg var træt, havde været oppe siden halv fem og orkede det ikke.

Ifølge vores valgte livsstil, ville Torben så til at ”tvinge” mig, og under de normale omstændigheder jeg kender og tillærte handlemønstre, ville jeg været gået med til det, men i går kunne jeg ikke. Heller ikke efter trusler om at jeg så kunne ”få lov” til at sove på gulvet. Jeg nægtede længe og pludselig mærkede jeg ”det”…og så begyndte jeg at græde.

Jeg havde sagt ”rigtigt nej” for første gang i mit liv, og ikke bare affundet mig med situationen for ”at overleve og tilfredsstille” en anden. Torben fatted ehurtigt at det var alvor og standsede op, og så fik jeg ellers det største kram i hele verdenen og et ”det´iorden baby”. Han forstod mig. At jeg ikke ønskede at levere en halvhjertet ”ydelse” pr automatik, gav mening for ham. Det var bare SÅ skønt, at blive set, og ikke mindst at have MÆRKET mig selv og min egen grænse for hvad jeg ville trække mig selv igennem.

Jeg græd og Torben tog sig af mig, nussede mig og krammede...og...da fik jeg lyst til at ELSKE og ikke bare servicere. Han forstod mig igen, uden ord, og vi gav os hen til hinanden på den mest fantastiske og ømme måde. Jeg nød ham, som sjældent før og han nød mig.

Jeg er stolt. Jeg er PAVESTOLT. Jeg er begyndt at kunne mærke MIG...takket være HAM. Han giver mig lyst til at mange af de ting jeg gør for ham, er af LYST og ikke PLIGT...(omend et pligtknald ikke altid er skidt ;oP )og fordi det drejer sig om LYST, kan jeg pludselig mærke mig selv, også når lysten ikke er til stede.

Er jeg ved at være voksen?

KNUS fra Maya