Jeg havde næsten glemt den - Dagbogen - skrev engang i den, men fik den ligesom "skubbet ud på et sidespor", og nu er det næsten blevet til en "Årsbog" i steddet.

Det er egentlig lidt ærgeligt, for det at man hver dag nedfælder lidt tanker og følelser i dagbogen, er faktisk en god ting, som mange gange kan hjælpe med til at man "ligesom kommer af med noget" og "får lettet trykket" i en del af hjernen, samtidig med at man i sin dagbogsskriverier kan fastholde nogle punkter og tanker, som man så senere kan tage op igen, når man læser sine dagbogsnotater igennem.

Jeg har malet en del i sommer, og ikke skrevet så meget, men nu er det ligesom begyndt "at flyde" igen, og der er ikke mange dage, hvor jeg ikke får skrevet lidt.

Det er rart med en masse respons på mine digte, og jeg nyder at læse når der kommer nye kommentarer til.

Sommetider undres jeg over, hvilke digte, der skrives kommentarer til, og at f. eks. mit mest læste digt - "Kærlighed" - som er læst mange hundrede gange aldrig har fået en eneste, men sådan er der jo så meget.

Selv er jeg heller ikke god nok til at give kommentarer til andres digte, og andre tekster, men jeg har lige lovet mig selv, at jeg vil arbejde seriøst på sagen, og skrive flere kommentarer, i erkendelse af at "det varmer" når man ser, at ens ting er læst af andre, der tilmed har gjort sig den ulejlighed, at skrive en kommentar.

Tak til jer alle - Vi ses derude - Ørnen