Skal alt tolkes på? Nej, det skal det så ikke. Jeg fik endelig taget mod til mig, og fik min bekymring verbaliseret - jeg i tvivl om, hvor du står. Ikke når jeg ligger i dine arme, men den tid, når jeg ikke er hos dig. Jeg har tumlet med det spørgsmål de sidste tre uger. Men det var meget svært, at få sagt noget. Vil han misforstå mig? Eller giver han mig det svar, som jeg overalt på jorden ikke ønsker at få...
Da jeg fredag aften lagde i hans arme, tog jeg mig sammen. Jeg fik det sagt. Og hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Han blev meget overrasket og tog det meget alvorlig. Hvor er jeg dum - der var jo slet ikke noget at tvivle over. Han er i mit hjerte og jeg er i hans - det er lige præcis der, vi står. Vi er kærester! Kærester - hvor har jeg ventet på ham længe. Ikke ventet som sådan, der har været andre der kort har inde over mit liv, men det er aldrig blevet til noget. Nu passede timigen med ham og jeg endelig. Og han var worth the wait. Hvor har vi det godt. Når jeg ligger i hans arme er alt andet glemt. Jeg ligger i en favn, hvor ingenting er forbudt. Jeg er mig selv, og han kan lide mig, for den jeg er.
Fantastisk!!!