jeg var rigtig plat i går. lå syg. var trist og ked. havde sandt at sige rigtig ondt af mig selv.

skulle have været i byen med anne, og spurgte om hun ikke kunne komme ud til mig i stedet, for det havde jeg virkelig brug for. men da jeg ikke skulle med i byen, skulle hun i stedet afsted med T. hvilket er fint nok. syntes bare pludselig at det var irriterende, at han skulle nyde godt af at jeg var syg.

jeg opførte mig vildt uretfærdigt og ville bare have hende til at komme ud til mig. nu jeg havde brug for det.
hun syntes at jeg var åndsvag, for som hun sagde, er jeg ét af de mennesker, hun kender med flest venner, så det kunne vel være en anden end lige hende.
men nej... det var hende jeg ville have.

hun blev vildt sur, fordi jeg, som hun sagde, gav hende dårlig samvittighed over noget som ikke burde få dårlig samvittighed over. hun gad ikke komme fordi hun følte at det var en principsag og at jeg ville teste hendes venskab ved at se om jeg kunne få hende til at aflyse byturen for min skyld.

måske var det lidt derfor. indrømmet. jeg syntes , det var snyd at alle havde været ude og drikke julebryg fredag, undtagen mig. syntes, det var synd for mig at jeg skulle ligge hjemme som den eneste.
men jeg havde det elendigt og hun er den eneste der forstår mig. jeg blev så såret over at hun ikke ville komme, over at hun hellere ville til koncert med et dansk band, som hun kan høre til en hver tid, end at trøste mig.

jeg havde det dårligt med at hun ikke ville komme og dårligt med, at prøve på at få hende til det.

så nu var jeg både syg, trist, ensom og såret og havde dårlig samvittighed.

satte mig til at læse til oplæg. men jeg forstod ikke noget og feberen gjorde at jeg ikke kunne koncentrere mig.
endte med at jeg flippede helt ud og ringede hjem og tudede og tudede. resultatet blev vildt bekymrede forældre, og min far kørte de 40km ind for at hente mig hjem.

så nu er jeg her. er stadig syg og trist. men det hjalp at komme hjem.