Da han åbnede døren, og gav mig et knus strøg der en følelse af genkendelse gennem mig. Han lignede sig selv.Lød som sig selv. Var blevet lidt større - på den gode måde. Havde fået en ny tatovering - på den fede måde.
Han duftede som dengang. Ikke pafume duften,men af HAM! Det var så surrelistisk at se ham. Vi snakkede løs, som om der var gået 4 dage, og ikke 4 år.
Han kunne huske alt hvad vi havde oplevet, alle mine venner og alle fra min familie. Vi så gamle billeder sammen, og han fandt alle de breve jeg havde skrevet til ham frem. DET VAR SÅ VILDT!
Havde ikke ændret sig overhovedet. Var (heldigvis) stadig dejlige Martin.
Jeg blev og sov. Vi lå bare og holdt om hinanden. Ingen kys, eller sex - bare tæthed.
I morges stod han op, og gik på arbejde. Jeg fik en nøgle - så jeg bare kunne låse når jeg gik. Men som han sagde: Jeg håber du stadig er her når jeg kommer hjem. Så kan du jo tage med over og spise hos min mor?!
Blev nødt til at gå. Skal i biffen med det gamle arbejde i aften. Men så er det heldigt vi har en aftale igen på torsdag(!)

Lige nu sidder jeg med samme følelse som man har når man er 13, og forelsket i en skuespiller eller popstjerne.
Jeg VIL ha´ham, og er total kogt fast - men samtidig er jeg bange for at jeg aldrig får ham.
Hvis ikke vi finder sammen igen, kan jeg ikke se ham. Det vil gøre for ondt.
Måske havde det været nemmere, hvis han havde forandret sig. Og jeg så havde set at han ikke havde værd at tænke på i 4 år. Men det var han...Er han!
Jeg kan huske dengang vi slog op. (Læs: HAN slog op!)Vi sås stadig lidt, og en dag så vi "Cast away"
Der var en scene, hvor Tom Hanks kommer hjem fra den der lede ø - og hans kone har fundet en anden mand i mellen tiden.Og ikke ventet på ham.
Martin spurte mig: Havde du gjort det for mig? Ventet i 3 år?
Mit svar kom med det samme: Jeg havde ventet 10!
Hvem ved... måske det kun var nødvendigt at vente 4 *s*

Har en underlig fornemmelse af retløshed i mig lige nu.
Kan ikke helt beskrive den... Det er godt nok mange mange mange år siden jeg har haft det sådan her pga et andet menneske...
Hader uvisheden om hvad der skal ske herfra....
Men jeg kan ikke rigtig gøre andet, end at se tiden an...
Det virker lidt som en håbløs romatisk film.
Pige og dreng møder hinanden som 18 årige, er sammen et års tid og har det rigtig dejligt.Slår op, og mødes igen efter 4 år - hvor de finder ud af at de bare er ment to bee.... Ejjj vel? Den slags ting sker KUN på film. Men jeg er altid blevet beskyldt for at leve i mit egen manuskript - så hvis jeg må skrive en slutning på dette her, ved jeg godt hvor det her skal ende... (Vil du Martin,vil du tage anna.....*gg*)



- Anna