Aaah .... en helt weekend alene - kun Kraka og mig.... de store skulle jo være hos deres far, troede jeg!!!
... for klokken halv tre inat stod mine dejlige 16-årige tvillinger udenfor med \"et par venner\" - de havde været i byen og manglede et sted at sove- såååå resultatet var 9(!) overnattende teenagere med en forbavsende appetit på morgenmad og kaffe!!!! Men søde unge mennesker er de nu allesammen med deres lange hår og heavy metal attituder!

Hvad kan jeg fortælle af nyt???

Jeg har søgt arbejde... men ikke hørt en lyd endnu (men jeg håber, for jeg savner virkeligt at komme igang igen)... men det er lidt drømmejobbét, det her (men der er sikkert en million ansøgere)

Jeg nyder den pludselige sommer - og tilbringer dagligt mange timer med Kraka på legepladsen... og den dertil hørende græsplæne :0)

Sagen om forældremyndighed er ENDELIG kommet et skridt videre, idet statsamtet har givet mig fri proces og jeg har fået beskikket den advokat, jeg ønskede.

Jeg har fundet ud af, at forelskelse og romantiske/sensuelle følelser måske ikke alligevel er helt forældede fænomener for mig... Jeg svor ellers, at jeg var HELT færdig med mænd efter R., meeeen min tidligere ex-elsker, som jeg brød forbindelsen med, da jeg mødte R. ER nu temmelig svær at undgå at lægge mærke til, når han næsten dagligt drøner forbi mine vinduer på sin store, larmende Harley.
Ungerne har foreslået mig, at sende en forsinket flyttemeddelelse til ham, men jeg satser lige nu lidt mere på skæbnen!
Men sød og dejlig er han - og ser stadig forbavsende godt ud på en speciel sydlandsk måde.... og jeg savner den måde, han altid kunne få mig til at le på!!!

Jeg overvejer lige nu, om jeg orker at beskrive alle de ting, der skete, mens jeg kendte R. Måske ville det bare være lettere at glemme det og komme videre - på den anden side set.... Hvis der nue sker mig noget (og jeg regner stadig med sandsynligheden for, at han vil slå mig ihjel), vil jeg gerne have et eller andet vidnesbyrd - andet end det \"Eksta Bladet\" vil kalde et jalousi-drama...
Så jeg tror, at jeg vil fortsætte historien en anden dag