Nedtur at komme hjem fra Egypten, hjem til regnfyldte danmark. Nedtur at have glædet sig til at have 2 ugers ferie sammen med ungerne, A3 og A13, men den ældste vil på klub HVER dag fra 10-16, den yngste ud at lege med nogle børn, men vi kan ingen børn finde, andet end i børnehaven, og der tager man jo ikke hen, når man har ferie.
Svært aktiverbare er de begge her på 3. sal med heldagsregn og byen okkuperet af festivalbønder, så selv de normale hyggesteder er optagede og byens spisesteder fyldt af meterlange køer af muddermennesker, der skal børste tænder på toilettet.

Jeg havde tilbudt A13 selv at bestemme, ville gerne tage dem nærmest hvorhen det skulle være – en flyvetur, en uge sydpå, men A13 bestemte selv: Klub. Så OK, så må det være sådan. Også selv om det driver mig til vanvid. Mere end jeg forstår – indtil første uge er gået og det langsomt dæmrer HVORFOR, hvilke minder der aktiveres af denne regnvåde ferie, hvor jeg i princippet er fri til at lave hvad som helst, men alligevel er bundet på hænder og fødder, fordi jeg skal være hjemme omkring kl. 16.30, hvor klubben lukker. Det lyder så bekendt, det lyder præcis som alle mine år med ex’en.

Og vel skal det ej ligge datteren til last at mors humør er for nedadgående. Så efter et enkelt vredesudbrud får vi talt tingene igennem og freden genoprettes. Jeg køber indendørsspil, sæbeboblemaskiner og en plastik 3-hjulet cykel, så A3 kan komme ud, mens mor her slæber cykel op og ned ad trappen til 3. sal mellem bygerne. Og vi tager på tur – Fantasi World og ser på nisser og mekaniske dukker. Meget praktisk indendørs. Et hit selv om junglen er alt alt for uhyggelig med lyde, lys og livagtige dyr. Især at komme forbi den 1 m lange slangehale, der svinger ud og ind over midtergangen, mens gorillaen i mandshøjre brøler øredøvende på den anden side. Da er det bedst at sidde på mors arm.

Og ud at spise, helst et sted hvor der er andre børn og legeting. Den ene dag får hun selv lov at bestemme. –Der, hvor man spiser frikadeller og rutcher. Hmmm. Jeg tænker over alle de steder vi har været, men kan ikke få det til at passe. –Var det sammen med far, du var der. –Nej, dig og Manda. –Er det indenfor den rutchebane? –Jaja.
Hmm. Jeg giver op, og tager på Mac D. Noget jeg ellers er imod, af rent egoistiske grunde, bryder mig ikke om maden, så vi har kun været der en enkelt gang før, men jeg ved, der er et boldrum. Da vi kommer derud er den lille tilfreds. Det var jo lige her. Og rutchebanen er jo lige DER gemt inde mellem boldene. Og frikadellerne er en del af et standard Happy Meal for børn. Andre ville måske kalde det Chicken Nuggets, men jeg forstår hendes sammenligning. Og børn er der i lange baner.

Succes, selv om min bevidsthed hvisker Fiasko, at kalde et Mac D. besøg med en 3-årige for det. Men det var det. Nu mangler der kun 6 dage af ferien – og er vi heldige, holder regnen op.

040704 Lone

NB: Vi VAR heldige, regnen HOLDT op og de sidste dage blev spækket med ægte ferieaktivitet fra sommerhus til ZOO.