Min far har hentet hans elskede hunde, så nu er han rigtig hjemme.. Det var vist godt, at han ikke kunne se mit ansigt da han fortalte det i telefonen, jeg må have lignet en flækket træsko !!

Han kom først her ud sidst på eftermiddagen, efter at have sovet 14-15 timer. Det havde vist været en hård rejse for ham.
Nå men jeg fik afleveret min indkørsel for den tid han havde været væk, og så skulle vi bare have liv i Mercedesen. MEN det var lidt lettere sagt end gjort... Jeg regnede med at batteriet sad som i den forrige, nemlig under bagsædet med start poler i motorrummet, men nej.. De havde været så søde at lægge den i bagagerummet ved siden af reserve hjulet ( som jeg ellers har haft " glæde " af at bruge et par gange her på det sidste, men af en eller anden grund har jeg slet ikke har set batteriet ). Så selv om at jeg havde været så forudseende at parkere sådan, at " hvis " jeg nu skulle få start problemer, var det ikke noget problem at komme til, blev det det alligevel. De har nemlig også været så venlige ikke at sætte start poler i den nye model ;-(

Så der var ikke andet at gøre end at ringe hjælp til Falk.. Den kære Falkmand som så kom traskende med et ekstra batteri, startede med at fortælle os, at den startkabel som min far har brugt i mange år slet ikke virkede, hvortil at vi måtte fortælle ham, at den eneste grund til at den ikke virkede var, at den ikke kunne nå !! Jamen den duede slet ikke til den type bil, og der var meget i vejen. Vi valgte at tie og tænke vores !!
Den bærbare batteri var ikke kraftig nok, men heldigvis havde han en som med lidt bøvl lige kunne, og så kom der liv igen ;-)

Jeg havde taget EDB stikket ud for at undgå problemer. Sidste gang den var ved at mindste strøm, lavede den en kvittering med årstallet 2024. Jeg glemte at spøge min far om han havde startet anlægget op igen. Han var jo gået helt i hundene ;-)

Jeg har funderet meget over, hvorfor at jeg savnede ham som jeg gjorde imens at han var væk, hvorfor at jeg næsten ikke kunne vente med at se ham igen, og hvad jeg havde forventet af at se ham.
Jeg tror at alt det som er sket inden for det sidste år med påhænget, og hvordan hun har påvirket hans liv negativt, har gjort så ondt og været så frustrerede, at jeg ikke kunne overskue hvor MIN FAR blev af !! Det var ikke min far som jeg sendte ud og rejse, men en gammel udslidt mand, som ikke havde noget liv i øjnene mere. Jeg VAR overbevist om, at inden for få år var han kørt så meget ned, at han opgav det hele, og bare sad tilbage med hans elskede hunde, som hans eneste lyspunkt.
Men den mand som jeg hentede på banegården i går, var min far !! Jeg var så lykkelig over at have ham tilbage.
Jeg ved ikke hvornår at påhænget opdager at han er hjemme igen, men jeg håber at han er blevet stærk nok til at sige fra.
Da vi ankom der hjemme i går, spurte han - Nå har du så skiftet låsen til huset, hvortil jeg måtte svare - Havde jeg vist at jeg havde din accept, havde jeg gjort det.

Nå men retssagen med Michelle venter i morgen, og jeg har en ide om at det bliver en lang dag. Så jeg må hellere finde min seng, efter at jeg har fået lavet lidt om på mine sengetider ;-)

Go´nat