Snøft! Nu er jeg kommet hjem fra Rumænien og det betyder at der mindst er et år til jeg ser Catalin igen! Og måske ser jeg ham aldrig mere!!! Det er slet ikke til at holde ud at tænke på... Selv om han var 20 og havde meget mere livserfaring end mig var der en helt helt speciel kemi i mellem os. Hver gang jeg så ham fik jeg en kildrene fornemmelse i maven fordi jeg vidste at så skulle der helt sikkert ske noget specielt! Men mit møde med Catalin var specielt. Det var Cornell (vores taxichauffør) der sagde at jeg skulle møde hans nevø en dag for vi var nogenlunde lige skøre... Også en dag kom Catalin med ud på en restaurante hvor Cornell skulle hente os. Det var helt fantastisk at se ham. For hele dagen havde jeg kigget på de rumænske drenge for at få et indtryk af hvordan de så ud og herved også hvordan Catalin så ud... :)
Måske kommer han en dag sejlende med hele den rumænske flåde for at besøge mig??? :D