Forkølelsen er nået til en ny fase. I dag føles det som om jeg har slugt sandpapir. Smerten i kæber og nakke er næsten væk. Og det trykker heller ikke så meget i panden mere, men hold da op hvor er jeg energiforladt. Nyser og pudser næse. Fryser og øjnene er irritable.

Ynkeligt! Men det er ok - det må man gerne være engang i mellem.

En veninde har spurgt, om jeg vil hjælpe hende med ansøgning og CV. Det vil jeg selvfølgelig gerne. Har spurgt hende, om jeg ikke skal tage den bærbare med ud til hende i næste uge. Det er rart med lidt selskab. Jeg demotiveres, når jeg sidder for meget alene hjemme. Vi skal jo begge skrive ansøgninger og lave CV, så det vil være oplagt. Nu må jeg vente på hendes svar. Det kommer an på, hvor meget hun arbejder hjemme. Det er så dejligt afslappende at være i selskab med hende. Vi kan sagtens sidde og arbejde med hver vores, uden at vi føler at vi skal snakke sammen. Bare det at der er en tilstede.

Hendes mand ringede til mig i dag og spurgte, om jeg havde lyst til at hjælpe ham med at lave en lille hjemmeside til et firma, som han skal starte. Det takkede jeg ja til, så jeg får nogle materialer fra ham i næste uge.

Jeg skal også have opdateret min egen side. Eller faktisk har jeg tænkt mig at lave en helt ny - har fået en ide til design. Nu skal jeg "bare lige" have den lavet. Jeg bliver vist nødt til at få hjælp fra kæresten til nogle tingene.

Jeg har indset (og efterhånden også accepteret), at jeg altså ikke kommer i gang med den jävla jobsøgning inden i næste uge. Nogle dage kan jeg blive virkelig ærgerlig over, at jeg ikke længere arbejder i firmaet. Andre dage tænker jeg, at jeg må udnytte det til at gøre lige hvad jeg vil. Forsøger at se positivt på hele situationen - med et vist ironisk islæt, som lægger sådan en undskyldende distance til det hele (damn, for en gang crap, men hva' søren......haha)

Nu vil jeg lave en kop varm kakao, og læse videre i Den Lille Prins.

God dag til alle :o)

Ciao
V