de ringede i mandags fra forvaltningen, hun ville bare høre hvordan det gik, og jeg undrede mig en lille smule, vi snakkede lidt frem og tilbage jeg fik sagt at jeg syntes at
hun skulle presse lidt på for at finde en aflastningsfamilie
til min dreng, fordi det pressede altså på.
Jeg fik besked på at hun dagen efter skulle snakke med plejefamilieafdelingen om min sag og så ville hun fortælle dem at sagen ikke skulle bagerst i bunken.
Så i går eftermiddags ringede hun og sagde Ag vi har en familie til din dreng, jeg har været ude og snakke med dem i dag, og de vil gerne gå ind på alle de betingelser som vi stiller jeg er glad for at jeg fik beskeden gennem telefonen for sikke da et syn jeg må have været, tror jeg lignede et eller andet der kom fra det ydre rum. Jeg var bare helt i chok.
Ville jo gerne høre lidt mere om familien, Ok siger hun du får besøg af hende der ringede ind og sagde vi vil tage den dreng i aflastning. Hvis altså vi kan godkendes.
Jeg var helt tabt, det er din hjemmesygeplejeske, var sagde jeg bare så forstår jeg sgu da bedre at hun sidste gang fortalte så meget om hendes familie osv.
Jeg troede jeg havde hørt forkert og sagde til min sagsbehandler nu får hun en røvfuld når hun kommer næste gang. Jeg er meget sur på hende.Og jeg bad min sagsbehandler om at få hende til at kontakte mig inden længe for jeg ville da gerne lige give hende den røvfuld.
Jeg snakkede med min pige om det og hun syntes at det var bare alletiders. Og den tanke at det var Christoffer de ville have og ikke en hvilken som helst anden, det syntes hun var lækkert. Da Dorthe så kom her til aften, viste jeg hende ind i stuen, hvor der tilfældigvis stod en stor meget stor hammer Christoffer har lavet i Dussen. altså hvis hun turde gå derind, det turde hun godt og vi sad og snakkede i en halv times tid. Hvor jeg fik at vide at deres mål med at være aflastningsfamilie for Christoffer, er at give ham nogen gode oplevelser og lave noget med ham som jeg ikke kan i kraft af min sygdom, og hun ville ikke overtage Christoffer eller opdragelsen af ham men vi skulle samarbejde. Og tro mig jeg skal gøre mit til at det samarbejde bliver så godt som overhovede muligt. Og hvor er jeg glad for at den tunge byrde er taget fra mig nu.
Men det der gør mig mest glad er at Christoffer har godkendt dem som aflastningsfamilie. og glæder sig til at han skal derud. så er det lige jeg spørger kan det så være bedre nej vel er der noget at sige til at jeg er glad,
og glad for at de selv meldte sig på banen, kan ikke lade være med at tænke på at i fredags da hun var her og hælde medicin op tænkte jeg da hun fortalte om familien, at det var lige sådan en familie man skulle finde til at være aflastning. Men det fandt jeg ikke de fandt os og det tror og håber jeg bliver et godt valg for dem jeg for min del vil gøre alt for at de ikke på noget tidspunkt vil fortryde deres valg. af aflastningsbarn.
en taknemlig AGA