Kære Dagbog!
Jeg sidder lige her i en stille stund med en kop kaffe og overvejer, hvad dagen skal gå med!
Jeg er lidt øm i kroppen, fordi jeg var ude at vandre igår - en rigtig god tur!
Igår aftes var vi henne i gruppen - og det var ganske hyggeligt, men jeg hader, når de behandler en som et pattebarn.....
Ronni ville ikke spise derhenne, da vi skulle have fisk, hvilket han hader, og jeg elsker;)
Men, så besluttede vi os for at gå ud at spise istedet, for man er ikke tvunget til at skulle blive der! Det ville en af sygeplejerskerne modsætte sig - hvilket selvfølgeligt var yderst pædagogisk!
Hun var dybt fornærmet - men, hun skal da ikke tro, hun på nogen måde skal styre voksne mennesker sådan!
Godt nok er vi psykisk syge, men vi er ikke totalt idioter - og når det er frivilligt, er det frivilligt! Jeg står helt af over for sådan noget - og bliver faktisk en lille smule konfliktsky, for jeg føler mig helt sat ud af spillet, når nogen behandler mig sådan! jeg ville ihvertfald ikke tage diskussionen op med hende, selvom jeg nok skulle have sagt til hende, at det hele var på frivillig basis.....
Ronni sover stadigvæk - han ser helt uskyldig ud, det bette kræ;)
King ligger ved siden af og putter med ham - det ser noget afslappende ud!
Vi har for evne at sove rigtigt længe i denne tid - hvilket på en måde er både godt og skidt..... Der er bare det - hvad skal man stå tidligt op for, når man alligevel ikke har noget at lave?!?
Jeg tror, jeg vil gå ud at bage et italiensk brød til morgenmad - som jo næsten bliver middagsmad istedet for;)
Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Friskbagt franskbrød
- Nyde den stille ro der er, når et andet menneske sover
- At tænke positivt
- At få noget mere ud af dagen.....
KH Anja!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Jeg er ikke en idiot! er publiceret
25/05-2004 11:19 af
Anja Eline (Anja).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.